Annonce
Naleraq og Atassut vil forkaste anti-diskriminationslov
Oppositionspartierne Naleraq og Atassut er ikke begejstrede for Naalakkersuisuts forslag til en antidiskriminationslov. Ubalance mellem kvinder og mænd i Naalakkersuisut blev også kommenteret under førstebehandlingen af forslaget.
Grønland skal have en lov mod diskrimination, mener Naalakkersuisut, der i denne uge fremlagde forslaget for Inatsisartut.
Annonce
I hovedtræk går forslaget ud på fremme ligebehandlingen af alle uanset faktorer som eksempelvis køn, seksuel orientering, kønsidentitet, etnisk oprindelse og handicap.
Loven skal håndhæves ved, at der oprettes et ligebehandlingsnævnet, der kan behandle klager om overtrædelse af forbuddet mod diskrimination.
Der var umiddelbart opbakning fra koalitionspartierne Siumut og IA samt oppositionspartiet Demokraatit. Anderledes forholdt det sig med Naleraq og Atassut, som indstillede forslaget til forkastelse.
Atassut: Hvor er forbedringerne?
Atassuts Bentiaraq Ottosen opfordrede således til, at man politisk gjorde noget for konkret at forbedre ligebehandling af borgere fremfor blot at lave ny lovgivning.
- Jeg henviser forslaget til forkastelse, for jeg kan ikke se, hvilke forbedringer lovforslaget fører med sig, lød det fra Ottosen fra talerstolen.
Naleraq-formand Pele Broberg var ligeledes modstander af forslaget. Han mener, at Naalakkersuisut ikke tydelige omkring hvem forslaget vil gavne, eller hvem der er ”målgruppen”, de ønsker at beskytte.
Broberg er desuden bekymret for lovforslagets betydning for oprindelige folks rettigheder nedfældet i blandt andet konventionen ILO 169. Partiformanden henviser til, at Grønland får kritik for ikke at overholde konventionen i rapporten fra FN´s særlige udsending for oprindelige folk, der for nylig er blevet præsenteret for FN's Menneskerettighedsråd:
Handler om at give plads
- Det betyder, at man under påskud af at ville beskytte ”mindretallet” glemmer, at Inuit har en helt særlig beskyttelse, som man konstant undlader at effektuere eller ligefrem modarbejder.
- Forslagets grundpræmis har vi sagt, at vi fuldt ud forstår. Men at lave endnu et råd, uden at tage sig af de allerede påståede rettigheder, giver ingen mening, uddyber Pele Broberg.
Naalakkersuisoq for ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), forsvarede lovforslaget fra talerstolen:
- Jeg vil sige, at den har lov handler ikke om at gøre alle ens. Den handler om at give plads til at være forskellige. Og den handler om at give beskyttelse, hvis borgere diskrimineres, lød det fra Naaja H. Nathanielsen, der også fremhævede elementet om et ligebehandlingsnævn, således folk ikke behøves at gå til domstolene, hvilket er omkostningstungt:
- Det handler om, at forældre til et barn med handicap har et sted at få deres sag prøvet. Det handler om, at kvinder der udsættes for seksuel chikane på jobbet har et sted at få deres sag prøvet, sagde Nathanielsen.
Kalder Naalakkersuisut et dårligt forbillede
Undervejs i debatten påpegede Demokraatits ordfører i sagen Bjørk Lange Olsen, at Naalakkersuisut er et dårligt forbillede i ligestillingssammenhæng, fordi det nyudnævnte Naalakkersuisut består af syv mænd og tre kvinder.
- Der er således mere end dobbelt så mange mænd, som der er kvinder i Naalakkersuisut. Det er et bevidst valg. Et valg foretaget med åbne øjne. I Demokraatit synes vi, at det er ærgerligt, at Naalakkersuisut ikke vil gå forrest og være et godt forbillede med hensyn til ligestilling, lød det fra Bjørk Lange Olsen.
Naaja H. Nathanielsen fremhævede i sine bemærkninger, at kvinder fortsat laver et stort arbejde i hjemmet, hvilket kan påvirke deres muligheder eller lyst til at påtage sig en politisk post, samt at det politiske miljø i nogle tilfælde kan være svært for kvinder at være i.