Groft røveri: To mænd i kikkerten
Politiet i Nuuk mistænker to mænd for at have begået røveri mod Brugseneeraq i Nuussuaq tirsdag aften

I aftes ved 21-tiden fik politiet i Nuuk en anmeldelse om et røveri mod Brugseneeraq i Nuuk-bydelen Nuussuaq.
Her til morgen ved 9-tiden foretog politiet anholdelse af fire personer i en lejlighed i Nuussuaq. To af disse er nu mistænkt for at være gerningsmænd til røveriet.
- Nærmere efterforskning og afhøring vil senere danne grundlag for mulig fremstilling af de pågældende i kredsretten, forklarer politikommissær Niels Nyvang fra politiet i Nuuk.
- To maskerede gerningsmænd var kommet ind i forretningens åbningstid og truede personalet til at lægge sig ned på gulvet. Gerningsmændene stjal herefter cigaretter og kontanter fra kassen, hvorefter de flygtede fra stedet i sydlig retning.
Politiet foretog eftersøgning af gerningsmændene i Nuuk- og Nuussuaq-området.