Gå til hovedindhold

Krydstogtskib er grundstødt i Østgrønland

Et krydstogtskib med 206 passagerer og besætningsmedlemmer om bord er stødt på grund i Nationalparken. Arktisk Kommando er på vej til stedet med et skib, men sejlturen forventes at tage flere dage.

Et krydstogtskib er stødt på grund i Alpefjord nær Mestersvig i Nationalparken i Østgrønland.

Det bekræfter vagtchef ved Grønlands Politi, Ole Hald, overfor Sermitsiaq.AG.

- Vi fik kendskab til det mandag omkring kl 15.10 fra Arktisk Kommando, siger Ole Hald.

Skibet hedder Ocean Explorer og har 206 personer om bord. Ifølge myndighedernes oplysninger er ingen personer kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

Knud Rasmussen sendt af sted

Planen er lige nu at se, om skibet kan komme fri ved egen kraft, når tidevandet stiger. 

Politiet og Arktisk Kommando følger situationen tæt, herunder om ændringer i situationen  kan betyde, at det bliver nødvendigt at evakuere passagererne fra skibet.

Krydstogtskibet er grundstødt i Alpefjord nær Mestersvig i Østgrønland.
Google Maps

Arktisk Kommando oplyser til Sermitsiaq.AG, at Inspektionsfartøjet Knud Rasmussen er på vej for at komme krydstogtskibet til hjælp. Den foreløbige melding er dog, at det ikke er et spørgsmål om timer, men et spørgsmål om dage før inspektionsfartøjet når frem til positionen.

Ifølge Arktisk Kommando har krydstogtskibet ikke umiddelbart lidt alvorlig skade i forbindelse med grundstødningen. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER