Gå til hovedindhold

Nu skal skisporten have eget sekretariat

Grønlands Skiforbund har taget et ambitiøst skridt i retning af at forme fremtiden for skisporten i Grønland.

Grønlands Skiforbund har ansat Uiloq Nielsen Kleist som ny sekretariatskonsulent

Det er ifølge Skiforbundet sket i erkendelse af, at skisportens udvikling kræver mere end blot frivillig arbejdskraft, har bestyrelsen i Skiforbundet besluttet at etablere en sekretariatsstilling i Grønlands Skiforbund.

Uiloq Nielsen Kleist skal styrke skiklubbernes kommunikation og lede skisportsarrangementer.
Sisorartartut Kattuffiat / Skiforbundet

- Udviklingen indenfor skisporten kører fremad, men det kunne være mere omfattende, hvis den ikke alene afhang af frivillige hænder. Derfor er vi meget fortrøstningsfulde ved at have ansat Uiloq Nielsen Kleist, udtaler Paviaraq Heilmann, formand for Grønlands Skiforbund.

Skal forbinde klubberne og koordinere arrangementer

En af Uiloq Nielsen Kleists hovedopgaver vil være at styrke forbindelsen til skiklubberne i Grønland og bidrage til en mere effektiv koordinering af skisportsaktiviteterne i landet. Grønlands Skiforbund (GSkiF) har store visioner og målsætninger, og Uiloq Kleist er parat til at spille en central rolle i deres realisering.

- Hendes opgaver som sekretariatskonsulent vil omfatte planlægning, gennemførelse og opfølgning på GSkiFs projekter og mesterskaber. Derudover vil hun arbejde på at styrke skiforbundets tilstedeværelse på sociale medier og assistere med at søge sponsorer, fortæller GSkiF i en pressemeddelelse.

Blomstrende og bæredygtig skisport

Med en solid baggrund som uddannet geolog og en lidenskab for skisporten sammen med planlægning og koordinering ser Uiloq Nielsen Kleist frem til at bringe sine kompetencer og energi ind i samarbejdet med GSkiFs ambitiøse bestyrelse og udvalg.

- Sekretariatet markerer en vigtig milepæl i Grønlands Skiforbunds rejse mod at skabe en blomstrende og bæredygtig skisport i landet. Samtidig er det et bevis på organisationens engagement i at fremme skisporten i Grønland og sørge for, at den når nye højder i årene fremover, understreges det fra GSkiF.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER