Grønland bugner af EU's kritiske råstoffer

EU Kommissionen har defineret 34 råstoffer som værende af kritisk betydning for økonomien i EU-landene. Mange af råstofferne er vigtige i den grønne omstilling, hvor de er ingredienser i eksempelvis magneter, batterier og legeringer af metaller.

Af de 34 råstoffer er der højt potentiale for de 11 og moderat potentiale for de 16 her i landet. Langt størstedelen af de råstoffer, som EU betegner som kritiske og har hårdt brug for, findes altså i Grønland.

Det konstaterer en gruppe forskere i en nylig udgivet rapport fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS.

- Den overordnede konklusion er, at der er et stort potentiale for kritiske råstoffer i Grønland, og det er rigtig positivt, siger Jakob Kløve Keiding, leder af Videncenter for Mineralske råstoffer og Materialer (MiMa) under GEUS.

Langt fra potentiale til udvinding

Det er dog et "hår i suppen":

- Der er langt fra et "potentiale", til at det er økonomisk rentabelt at udvinde råstofferne, fortsætter Jakob Kløve Keiding, der er en af forskerne bag rapporten.

Forskerens indvending peger ind i det paradoks, at der i årevis er blevet arbejdet politisk for, at råstofudvinding skal udvikles til gavn for samfundsøkonomien her i landet. Men foreløbig er det kun blevet til få aktive miner.

Jakob Kløve Keiding understreger i den forbindelse, at det er en lang proces at få etableret minedrift, men han mener, at EU´s fokus på forsyningen af kritiske råstoffer kan indebære en stor mulighed for Grønland.

Forekomster af "verdensklasse kaliber"

Ifølge forskeren arbejder EU på at sætte konkrete mål for større grad af selvforsyning af de kritiske råstoffer samt indgåelse af aftaler med lande som Grønland om mulig fremtidig forsyning.

- Jeg tror helt klart, der er nogle muligheder for Grønland. Vi kan se, at Grønland har flere mineralforekomster af kritiske råstoffer som ressourcemæssigt er af verdensklasse kaliber. Samtidig må det dog også pointeres, at disse lovende forekomster typisk har været kendt i årtier men er fortsat ikke i produktion, så på den måde skal der noget mere til.

- Og det kan være, det momentum kommer nu i forhold til fokus på kritiske råstoffer, ligesom man efter Covid-19-pandemien også har oplevet stigende råstofpriser, siger Jakob Kløve Keiding.

Stigende eftgerspørgsel

Han understreger, at forskerne udelukkende har vurderet råstofpotentialet og ikke undersøgt, hvilke projekte, som eventuelt vil kunne blive påvirket af den indførte grænseværdi for uran-indhold i efterforskning og mineraludnyttelse af bjergarter - det såkaldte uranforbud, som blev vedtaget i efteråret 2021.

Men ifølge forskeren hersker der ikke tvivl om, at efterspørgslen efter råstofferne er stigende. Gennemførelsen af den grønne omstilling er meget råstofkrævende og helt afhængig af tilstrækkelig forsyning af de kritiske råstoffer.

Selvom genanvendelse af mineralske råstoffer kan blive langt bedre, og bør udgøre en større del af fremtidens forsyning, kræver den store efterspørgsel øget minedrift i mange år fremover, lyder hans vurdering.

Bedre kortlægning kan tiltrække investorer

Hvad kan Grønland så gøre for at forløse det enorme potentiale? Hertil peger forskeren på, at der blandt andet bør investeres i bedre geologisk kortlægning:

- Grønland er dårligt kortlagt sammenlignet med andre steder i verden, fordi det her ofte er logistisk vanskeligt og dyrt at lave geologisk kortlægning og forundersøgelser til mineralprojekter.

- Det vil kræve noget mere arbejde. Både med kendte forekomster men også fremadrettet yderligere kortlægning og geologisk data, som kan tiltrække efterforsknings- og mineselskaber, siger Jakob Kløve Keiding.