Oppositionen raser over udsultning af aviser
Partiformand i Siumut, Aleqa Hammond, finder det uansvarligt, at naalakkersuisut primært annoncerer efter arbejdskraft i udlandet

Naalakkersuisuts rammeaftale og anbefalinger om, hvor de offentlige enheder bør indrykke deres stillinger, vækker vrede i oppositionen. Udover at sende penge ud af landet er det også i strid med koalitionens egne principper, mener oppositionsleder Aleqa Hammond, Siumut.
- Det er ikke bare et spørgsmål om kroner og ører. Det er også et meget kedeligt signal, Landsstyret udsender, om, at der ikke findes veluddannede folk i Grønland, siger Aleqa Hammond, og uddyber:
- Jeg finder det helt uansvarligt, at Landsstyret for at spare nogle penge i administrationen er i fuld gang med at sige farvel til den know-how, der er opbygget her i landet. I fremtiden vil det tage mange år at genopbygge det tabte.
Få hele Aleqa Hammonds massive kritik af naalakkersuisuts annoncepolitik i AG nummer syv, som du blandt andet kan købe herunder.