RAL sænker fragt-tillæg

Omkostningerne ved at sende gods til Grønland falder en smule.

Royal Arctic Line sænker det såkaldte olie- og valutatillæg 1. juli.

Det selvstyreejede rederi oplyser på sin hjemmeside, at grundet svagt faldende oliepriser og valutakurser nedjusteres olie- og valutatillægget 6,78 procent.

I øjeblikket er tillægget 10,38 procent, så det er et fald på 3,6 procentpoint.

Rederiet understreger, at man ikke tjener på olie- og valutatillægget, men at det udelukkende bruges til at sikre selskabet mod effekten af oliepriser og valutarisici.

Tillægget har i 2023 generelt været faldende, siden det sidste år steg til 30 procent på grund af massive prisstigninger på olie.

Det blev dog sat op 1. juni men falder nu tilbage til niveauet for maj.

Powered by Labrador CMS