Annonce
Stationsleder frifundet for misbrug af sin stilling
Landsretten frikendte torsdag en stationsleder i Qeqertarsuaq for misbrug af offentlig myndighed i forbindelse med en sædelighedssag.

Stationslederen blev ved kredsretten dømt for at have undladt at modtage anmeldelser i en meget alvorlig sædelighedssag mod en person, der var ven af stationslederen.
Annonce
Stationslederen var desuden tiltalt for tjenesteforsømmelse i fire tilfælde.
Dommen lød på 40 dages anbringelse i anstalt. Og stationslederen blev dels dømt for at have misbrugt sin stilling i to tilfælde, dels dømt for tjenesteforsømmelse.
Stationslederen blev suspenderet i forbindelse med tiltalen.
Politiassessor Bjørn Bay fra Politimesterembedet i Nuuk vil ikke kommentere dommen, før han har haft lejlighed til at gennemgå den.
Det bliver efter dommen op til Rigspolitichefen, hvad der videre skal ske i sagen.