Det har vakt opsigt og debat, at en forsker ved Ilisimatusarfik har udtalt, at hendes undersøgelser viser, at østgrønlændere føler sig undertrykte og marginaliserede af det øvrige Grønland.

Efter udmeldingen har politikeren Lars Poulsen (S) bedt Naalakkersuisut svare på, om østgrønlændere kan opnå beskyttelse som et særskilt oprindeligt folk.

Naalakkersuisut understreger, at befolkningen i Østgrønland i forvejen er beskyttet af ILO konventionen nr. 169 om oprindelige folk set i det lys, at den konvention gælder for hele det oprindelige folk i Grønland.

Naalakkersuisut henviser til en erklæring Danmark afgav i 1996, hvor der står, at der kun findes et indfødt folk i Danmark - inuit:

Kan teoretisk bringes for domstolene

- Den erklæring er Naalakkersuisut enig i. Dette gælder uanset de regionale forskelle i vores meget store land med hensyn til f.eks. sprog-dialekter, naturgivne livsvilkår, erhvervsforhold og transportforhold.

- Naalakkersuisut mener derfor ikke man kan opdele det grønlandske folk i tre eller flere særskilte folk eller oprindelige folk, skriver naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Peter Olsen (IA) til Lars Poulsen.

Naalakkersuisoq skriver videre, at det er Naalakkersuisuts opfattelse, at et krav om at blive anerkendt som et særskilt oprindeligt folk teoretisk set godt kan indbringes for domstolene.

- Dog tvivler Naalakkersuisut stærkt på, at et sådant krav vil nyde nogen støtte, lyder vurderingen fra naalakkersuisoq.

Naalakkersuisoq henviser til en dom fra Højesteret og en ILO-beslutning, hvor det blev afgjort, at det ikke var muligt at adskille inughuit fra det nordlige Grønland fra andre grønlændere.

Hvad med det østgrønlandske sprog?

Med hensyn til forsker Ulunnguaq Markussens vurdering af, at østgrønlændere marginaliseres, svarer naalakkersuisoq, at Naalakkersuisut arbejder for lighed for hele befolkningen, uanset hvor i landet borgerne bor.

Desuden spiller det østgrønlandske sprog også en central rolle, da det er anderledes end det vestgrønlandske. Lars Poulsen vil i den forbindelse vide, hvad der skal til, for at østgrønlandsk kan blive et officielt sprog og ikke 'bare' en dialekt, hvilket det betegnes som i dag i lovgivningen.

Her meddeler Peter Olsen, at det vil kræve en ekspertvurdering, hvis østgrønlandsk skal ophøjes til et officielt sprog. En eventuel ændring skal analyseres grundigt, da det blandt andet vil påvirke alle inatsisartutlove, lyder det.

Arbejdsgruppe skal vurdere kommunedeling

Et andet stort spørgsmål er om Østgrønland bør have sin egen kommune. Det har Lars Poulsen forlangt en undersøgelse af.

Her afslører naalakkersuisoq, at en arbejdsgruppe skal se på sagen:

- Naalakkersuisut og samtlige borgmestre aftalte til Politisk Koordinationsgruppemøde i februar 2023, at der nedsættes en arbejdsgruppe der blandt andet skal kigge på spørgsmålet om kommunedeling, skriver Peter Olsen.