Gå til hovedindhold

Pensionist-boom vil øge pres

Et pensionist-boom er på vej, og der råbes på arbejdskraft: - Man kan ikke undskylde sig med ufærdige kommissioner, strategier og handleplaner. Politikerne skal ud i virkeligheden, lyder det.

Der tikker en demografisk bombe i Grønland.

Alle glæder sig naturligt nok over, at ældre lever længere, men dét der engang blev kaldt »ungdommens Grønland« kan ende som »alderdommens Grønland«.

Det skriver avisen AG.

Tallene viser, at mens der i 2010 var 2.000 personer i gruppen 67 til 74 år, vil der i 2030 være 3.700. Antallet af ældre over 75 år bliver næsten fordoblet, og gruppen over 80 år bliver mere end fordoblet.

Så der er brug for mange flere varme hænder, hvilket soleklart fremgår af to digre redegørelser fra Naalakkersuisut (landsplanredegørelse og ældrestrategi), der for nylig er publiceret, og som kræver stærke politiker-nerver at pløje sig igennem. Den aktuelle situation oprulles på denne måde:

- Der berettes om, at der er så store problemer med at skaffe arbejdskraft, at pårørende bliver spurgt om at hjælpe til mod betaling.

AG har spurgt næstformand i Inatsisartuts Familie og Sundhedsudvalg (hvorunder ældreomsorg hører), om hun kender til det?

- Jeg har ikke direkte hørt, at plejehjem beder om hjælp mod betaling, men det skulle ikke undre mig, svarer Anna Wangenheim (D), som grundlæggende ser det som et positivt tegn, at pårørende engagerer sig for at få enderne til at mødes.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER