Forlængelse af fiskelicenser
Gyldigheden for alle licenser fra 2011 til fiskeri efter hellefisk forlænges med yderligere en måned til udgangen af marts

Tidligere på måneden trådte nye regler om kystnært fiskeri efter hellefisk og nye bestemmelser om licens og kvoter til fiskeri i kraft.
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug er nu i gang at indarbejde de nye bestemmelser i de licenser, der udstedes til fiskeri i løbet af året.
Departementet forlængede i slutningen af december 2011 gyldigheden for de kystnære licenser til fiskeri efter både hellefisk og torsk. Licenser til fiskeri efter torsk udstedes løbende. Det er dog ikke muligt inden den 1. marts at udsende alle licenser til fiskeri efter hellefisk.
Departementet har derfor besluttet, at gyldigheden for alle licenser fra 2011 til fiskeri efter hellefisk forlænges med yderligere én måned til udgangen af marts.
- Det betyder, at indehavere af licenser til kystnært fiskeri efter hellefisk kan benytte deres licenser til såvel fiskeri som indhandling frem til udgangen af marts 2012. Denne forlængelse gælder for alle der har licens til fiskeri efter hellefisk, uanset om de i 2012 vil få tildelt en omsættelig kvote eller en almindelig tidsbegrænset licens, oplyser Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.