Sådan forsvinder bloktilskuddet
Et eksperiment er sat på skinner i Rigsfællesskabet: Hvad sker der, hvis bloktilskuddet nedtrappes hvert år? Vil det føre til et mere ligeværdigt fællesskab eller til en skilsmisse mellem landene?
Mens det i Grønland diskuteres, om det er en god idé at bede om en forhøjelse af bloktilskuddet, går Færøerne nu i den modsatte retning.
Her skal det mindskes. Det skal gå hurtigt. Det skriver avisen AG i denne uge.
Ifølge koalitionsaftalen – indgået mellem de tre regeringspartier Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn – reduceres bloktilskuddet med 25 millioner kroner om året. Det falder altså fra 640 millioner til 540 millioner hen over valgperioden.
- Færøernes og Grønlands situation er meget forskellig. For færingerne er bloktilskuddet et sikkerhedsnet og en konjunktur-udjævner, mens Grønland i udpræget grad har brug for det, siger seniorforsker Ulrik Pram Gad til AG.
I løbet af 25 år vil færingerne, hvis målsætningen fastholdes, have fjernet statsstøtten og dermed løsnet båndene til Rigsfællesskabet. I Grønland var en lignende model til debat i 2016, da IA foreslog at sænke bloktilskuddet med 10 millioner årligt. Et forslag, som blev skudt i sænk, men som kan støves af igen, hvis der opstår store råstofprojekter.
Ulrik Pram Gad er ekspert i rigsfællesskabs-anliggender og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og AG har spurgt ham, om danskerne mon helst vil slippe for at betale bloktilskud – eller om de ser færingernes udspil som en slags trussel?
- Der vil givetvis være bagsæde-politikere, som vil blive utrygge ved at bloktilskuddet sænkes på den her måde, fordi uha, så har vi ikke en klemme på dem mere, svarer han.
