Gå til hovedindhold

GIF: Vi går efter flere medaljer denne gang

En større delegationen er snart klar til afrejse til Wood Buffalo i Alberta, Canada. Målet er selvfølgelig, at vi henter flere medaljer end sidst, siger generalsekretær i GIF.

Grønlands Idrætsforbund, GIF står klar med en delegation, der tæller 89 personer, som skal deltage i Arctic Winter Games i Alberta i Canada i dagene 29. januar frem til 4. februar.

Det klare mål er, at Grønland som minimum skal have lige så mange medaljer med hjem som sidst, der blev holdt AWG i 2018.

- Som udgangspunkt er målet, at vores talenter i sporten henter minimum lige så mange medaljer hjem som sidst. Men det er altid vores mål, at vi bringer flere medaljer med hjem, fortæller generalsekretær i Grønlands Idrætsforbund, Jonas Jensen til Sermitsiaq.AG.

Grønland kunne hive i alt 65 medaljer hjem under AWG 2018. 18 guldmedaljer, 25 sølv- og 22 bronzemedaljer. På grund af pandemien har der ikke været Arctic Winter Games i fire år.

Målbevidste talenter

Grønlands delegation tæller i alt 67 unge sportsudøvere i badminton, bordtennis, Denegames, Arctic Sports, snowboard og volleyball.

På grund af den lange pause er det svært at vurdere niveauet.

- Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvilket niveau vi ligger på i forhold til de andre. Men vi har unge talenter, der alle har gode udviklingsmuligheder og som udviser dedikation i den sport, de udøver. Så vi har store forhåbninger til dem der skal med til Arctic Winter Games, siger Jonas Jensen.

Delegationen skal rejse til Alberta på fredag med et chartret fly, og på nuværende tidspunkt afventer GIF, om alle når frem til Kangerlussuaq i tide, da der er varslet storm i dag onsdag. Ud over sportsudøverne selv, så har familiemedlemmer/pårørende haft mulighed for at købe en tur/retur i charterflyet.

Udover Grønland har Alaska, nordlige Alberta, Northwest Territories, Nunavik, Nunavut, Sápmi og Yukon deltagere til AWG 2023.

GIF oplyser, at resultaterne kan følges på forbundets Facebookside. Du kan også følge med i begivenheder og resultater HER.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER