Gå til hovedindhold

Hændelser fra døgnrapport: Fodgænger påkørt og nødraket affyret

En fodgænger blev natten til lørdag påkørt af en spritbilist i Nuuk. Politiet efterlyser også vidner i en sag om en nødraket, der blev affyret i Qinngorput.

Grønlands Politi melder om flere alkoholrelaterede hændelser herunder flere spritkørsler natten til lørdag.

I Nuuk noterede politiet to spirituskørsler, og i det ene tilfælde var i forbindelse med et uheld hvor en fodgænger blev påkørt kl 04.25 på Aqqusinersuaq i centrum af byen.

Bilisten viste sig at være spirituspåvirket og fodgængeren kom ifølge vagtchef Carl Sværd lettere til skade. Bilisten blev anholdt, sigtet og senere løsladt.

I Sisimiut påkørte en bilist en lygtepæl, og her viste der sig også at være spiritus indblandet. Bilisten blev anholdt og løsladt efter at være blevet afhørt og have afgivet en blodprøve.

Nødraket affyret

Vagtchefen fortælle videre, at politiet modtog en stribe henvendelser fredag aften, fordi mange Nuuk-borgere havde set en nødraket ved fjeldet Ukkusissaq.

- De betjente kom ud til bydelen Qinngorput, traf de en borger, der var ude at skovle sne, og som havde set tre fulde personer affyre en nødraket, fortæller Carl Sværd.

Politiet vil meget gerne i kontakt med folk, der ved hvem de tre personer er, da det er ulovligt at affyrer nødraketter, medmindre det handler om en nødsituation.

- Det svarer til, at man trykker på en brandalarm, siger Carl Sværd.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER