Midlertidig ledelse i midt

Da Kommuneqarfik Sermersooq står uden direktør, har kommunalbestyrelsen godkendt en midlertidig organisering.

Stine Johansen er nu fungerende administrerende dirktør i Kommuneqarfik Sermersooq. Foto Leiff Josefsen

Direktionen i kommunen har sammen med borgmester Asii Chemnitz Narup udarbejdet en model for ledelsen af kommunen, indtil stillingen som administrerende direktør kan besættes.

Kommunikationsdirektør Stine Johansen indsættes som fungerende administrerende direktør fra den 1. juni 2010. Hun skal derudover stå for det direkte ledelsesansvar for HR og Kommunikationsafdelingen, samt de centrale sekretariats- og stabsfunktioner, mod at hun aflastes i sit nuværende ressortområde..

Det betyder, at ledelsesansvaret for tre afdelinger i Kommunikationsforvaltningen må fordeles blandt direktørerne, og at to afdelinger flyttes permanent.

I funktionsperioden er følgende direktører anviste til at varetage følgende afdelinger:

- Borgerservice varetages af Velfærdsforvaltningen med reference til Velfærdsdirektør Aaja Chemnitz Larsen

- Indkøbsafdelingen varetages af Økonomisk forvaltning med reference til Økonomi- og erhvervsdirektør Karsten Stounberg

- IT afdelingen varetages af Anlæg- og Miljøforvaltningen med reference til Direktør for Anlæg- og Miljø Thorkild R. Lauridsen.

Dertil skal to afdelinger flyttes permanent. Denne omorganisering sker på baggrund af faglige forhold og skal sikre en smidigere arbejdsgang. Tolkekontoret skal fremover varetages af Sekretariatet med reference til stabschefen, og lønafdelingen skal varetages af Økonomisk forvaltning med reference til Økonomi- og erhvervsdirektøren.

Kommuneqarfik Sermersooq forventer at stillingen som administrerende direktør besættelse senest den 1. januar 2011.

Powered by Labrador CMS