Trafikuheld: Væltede lygtepæl og stak af
Søndag aften påkørte en bilist en lygtepæl i Nuuk og foranledigede et større oprydningsarbejde.

Søndag aften ved 22.30-tiden rykkede politi og brandvæsen ud til et færdselsuheld i Nuuk.
En bilist havde påkørt og beskadigedet en lygtepæl i bydelen Nuussuaq tæt ved svømmehallen Malik.
Da ordensmagten kom frem til stedet, var føren af bilen dog stukket af.
Lygtepælen måtte pilles ned, og det var kommet noget væske på kørebanen som følge af uheldet, hvilket brandvæsenet ryddede op efter.
Mandag morgen har politiet fortsat ikke lokaliseret føreren, fortæller vagtchef Palli Augustinussen.