Gå til hovedindhold

Råd anbefaler: Strategier fremmer kønsligestilling blandt ledere

Grønlands Ligestillingsråd har lavet en empirisk analyse af kønsulighed i grønlandske organisationer. Analysen er klar, strategier og åben diskussion hjælper på ligestilling, lyder det.

Lovgivning om ligestilling i bestyrelser og ledelsen i organisationer er ikke nok. Det er konklusionen i en analyse af Grønlands Ligestillingsråd ”Henter du kaffen?”.

Rapporten behandler ligestilling, eller mangel på samme, i ledelsen i grønlandske organisationer. Selvom uddannelsesniveauet for kvinder i Grønland er højere end mænd, så er der fortsat flest mænd på direktionsgangene.

Formålet med analysen er, at sætte problemstillingen i spotlyset og forsøge at stimulere ”den diskussion, som forekommer nødvendig på området”.

Undersøgelsen er primært baseret på interviews af kvindelige og mandlige ledere, og fokusere på organisationers fokus på diversitet, ligestilling og strategier på området.

Ligestilling på dagsorden

Anbefalingen er klar: Klar og strategisk opmærksomhed løfter ligestillingen i organisationer.

- I flere interviews fortæller kvinderne, at de har set, at ligestilling og hensynet til mangfoldighed får en positiv betydning, når indsatsen prioriteres strategisk. De organisationer, hvor ligestilling er på dagsordenen, og hvor der konstant er en opmærksomhed på initiativer, muligheder og udfordringer, er der, hvor kvinder finder det nemmest at finde sig til rette, lyder det i rapporten.

Ligestilling mellem kønnene er et problem, der også rækker langt ud over Grønland. Også i Danmark er der et problem. Det nyeste tal viser, at mænd får 12,3 procent mere i løn end kvinder i Danmark. Lønforskellen mellem kønnene er steget igen efter flere års faldende tendes.

Virksomheder får en opskrift

I forbindelse med arbejdet af rapporten fremkommer Grønlands Ligestillingsråd med fire anbefalinger, som kan fremme kønsligestilling og diversitetsligestilling i de grønlandske organisationer.

De fire anbefalinger er:

  • Strategisk opmærksomhed på diversitet i arbejdet og i rekrutteringen.
  • Udvikling af relevant ledelses- og organiseringspraksis. De traditionelle strukturer skaber barrierer for kvinder.
  • Flere perspektiver på relevante kompetencer. Kompetencer skal genformuleres, så man kommer væk fra traditionelle kønsforståelser om maskulinitet.
  • Sproglig udfoldelse af køns- og diversitetsdebatten. Behov for skærpet sprogliggørelse af køns- og diversitetsemner, der skaber retning for nye handlemuligheder.

Deltagere ønsker debat

Konklusionen er, at der på trods af, at der eksisterer lovgivning på ligestillingsområdet i form af kvoter, der har til hensigt at fremme kvinders repræsentation i organisationerne, er det tydeligt, at lovgivningen ikke kan gøre det alene.

- Lovgivningen løser ikke de problemstillinger, kvinderne møder i det organisatoriske, som er indlejret i traditioner, strukturer og samfundsforståelser, der fastholder kønsulighed, skriver Grønlands Ligestillingsråd i sin rapport.

Grønlands Ligestillingsråd påpeger i sin rapport, at både kvindelige og mandlige deltagere i undersøgelser udtrykker ønske om mere debat om ligestilling i organisationerne. Ikke kun om køn, men også om alder, etnicitet og i særdeleshed faglighed.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER