På med piggene: På glatis – et år efter
Historien om hvordan et lille, åndssvagt fald på en tiliset genvej i Nuuk førte til en månedlang tvungen pause fra tastaturet og – ikke mindst – en tiltrængt selverkendelse af, at jeg er blevet til en midaldrende dame. Haijja…
Jeg har altid gået hurtigt.
Sommer og vinter er jeg drønet afsted, ud fra mottoet: Hvorfor dog gå, når man kan (små)løbe?
Store skridt med strakte ben.
Sådan går jeg ikke længere.
Det vil sige jo, om sommeren, når terræn, fjeld og veje er fri for sne og is.
Men når først frosten sætter ind, og vejret skifter mellem plus og minus, og sne bliver til is, som bliver til vand, som igen fryser til is, er jeg begyndt at tage meget små og meget langsomme skridt.
Jeg er ganske enkelt gået fra at være en frygtløs til en frygtsom fodgænger. Der nærmest ikke tør gå uden pigge under støvlerne.
Av, de der pigge. Pensionistsøm. De slår hårde sprækker i min selvforståelse.
Læs hele historien i denne uges udgave af AG. Du får adgang her:
