Partier er delte i spørgsmålet om at ændre regler for stemmeret til Inatsisartut

Er det rimeligt, at tilflyttende statsborgere fra andre dele af rigsfællesskabet opnår valgret til Inatsisartut efter at have haft bopæl i Grønland i seks måneder?

Det spørgsmål havde Doris J. Jensen (S) fået sat på dagsordenen tirsdag i Inatsisartut i en såkaldt forespørgselsdebat.

Flere partier svarede nej til spørgsmålet, og de danske regler for at opnå statsborgerskab blev fremhævet under debatten med henvisning til, at når Danmark har indført sådanne regler, så vil det være rimeligt, hvis Grønland også stiller en række krav til, hvornår statsborgere fra andre dele af rigsfællesskabet og fra andre lande i det hele taget kan stemme til Inatsisartut-valg.

Fra koalitionspartiet Siumut sagde ordfører Kuno Fencker således, at mange flytter til Grønland for at arbejde en kortere periode, uden at have intentioner om at forblive borgere her i landet:

- Ikke planer om at være borgere

- Vi har nogle folk, der ikke har lært vores sprog, som muligvis vil rejse snart igen, og som ikke har planer om at være borgere. Vedkommende kan være med at bestemme vores fremtid. Det eneste krav, man har, er dansk statsborgerskab og bopæl i Grønland i et halvt år. Er det ikke meget lidt?

- Derfor mener vi i Siumut, at man skal være mindst to år i Grønland, før man får stemmeret, og før man kan stille op til Inatsisartut, sagde Kuno Fencker fra talerstolen.

Politiker: Tilflytteres stemmeret bør begrænses

Siumutpolitikeren henviste herefter til de danske regler for at udlændinge kan opnå statsborgerskab og stemmeret til Folketinget. Fencker fremhævede, at man skal have boet i Danmark i ni år, ikke have begået kriminalitet, have et arbejde og lært sproget for at kunne opnå statsborgerskab.

- De ser sig selv som beskyttere af deres borgere. Vi kan også gøre det på den måde.

Naleraq: En masse tilflyttere kan rykke noget

- Derfor vil jeg gerne sige fra Siumut, at vi vil have to års bopæl i Grønland, hvis man skal kunne stemme til Inatsisartut. Vi mener ikke kravene er overraskende, sagde Kuno Fencker, der understregede, at han ikke mener, at man behøver at høre Færøerne eller Danmark i spørgsmålet.

Naleraqs Jens Napãtôk’ benyttede debatten til at bringe spørgsmålet om nationalitet på banen, hvilket også blev centralt i debatten. Naleraq har således ved flere lejligheder efterlyst en tydeligt definition af, hvem der tilhører det grønlandske folk.

Som det er i dag er grønlændere i danske statsborgere, og der bør findes enighed om, hvem der kan kalde sig grønlændere, mener Naleraq:

- Man kan frygte, at der pludseligt kommer en masse tilflyttere, som kan rykke noget, så vi selv kommer i mindretal.

IA henviser til Forfatningskommissionen

- Vi mener, at identitet skal være udslagsgivende for, hvem det er, vi skal beskytte med demokratiets spilleregler med hensyn til valg og valgret, sagde Jens Napãtôk’.

- Vi skal hurtigst muligt beslutte, hvilken identitet vi har. Så vil vi holde op med at betragte os selv som små danskere, og så vil vi nemmere kunne udstikke rammerne, lød det videre fra politikeren.

Fra Inuit Ataqatigiit lød der mere forbeholdne toner fra ordfører Harald Bianco. Han henviste til, at Forfatningskommissionen arbejder med spørgsmålet om, hvem der skal kunne stemme og spørgsmålet om eventuelt grønlandsk statsborgerskab:

- Inuit Ataqatigiit respekterer kommissionens arbejde, idet vi ved at rettigheder og pligter for samfundet vil være en del af kommissionens opgaver, sagde Harald Bianco.

Demokraatit: Seks måneder er passende

Demokraatit havde det synspunkt, at seks måneder faktisk er en fin grænse:

- Vi mener, at de seks måneder er passende, da man på den tid godt kan nå at sætte sig ind i det politiske system og finde ud af, hvad de forskellige partier har af holdninger, sagde Jens-Frederik Nielsen, der også problematiserede en forlængelse af det nugældende krav:

- Hvis en person, der er født og opvokset i Grønland vælger at bo i udlandet i en årrække, så vil denne person jo også blive ramt af tilflytningskravet, når vedkommende vælger at flytte hjem igen. I forvejen er det et stort problem at få grønlændere i udlandet til at flytte hjem og bidrage – det vil ikke blive mere attraktivt at flytte hjem, hvis vi vælger at forlænge tilflytningskravet, sagde han.

Naalakkersuisut advarede

Atassuts Aqqalu Jerimiassen havde et ganske kort indlæg, hvor han lagde vægt på, at Atassut ønsker at styrke demokratiet, og det bør undersøges, hvordan man kan få flere til at stemme ved valgene.

Naalakkersuisut advarede i sit svar notat om, at en ændring af reglerne kan bringe Grønland på kant med en FN konvention om borgeres politiske rettigheder.

Ud fra partiernes udmeldinger under debatten er der ikke umiddelbart et flertal på nuværende tidspunkt for at ændre reglerne med en forlængelse af tilknytningskravet, således som Doris J. Jensen og Siumut foreslår.