Grønlands MF’ere gennem tiden

FOLKETINGSVALG Valgkampen til Folketingsvalget er i sin slutspurt. Ledelsen i Mediehuset Sermitsiaq.AG har derfor - af publicistiske og demokratiske grunde – besluttet at optimere valgdækningen på nyhedshjemmesiden Sermitsiaq.AG. Du vil derfor de næste dage ekstraordinært kunne læse udvalgte valgartikler fra de to landsdækkende betalingsaviser Sermitsiaq og AG. God læselyst.

Det bliver det 25. af slagsen siden 1953, hvor Grønland som følge af grundlovsændringen fik to mandater ud af de 179 i det danske parlament. I begyndelsen var Grønland inddelt i to valgkredse, Nord og Syd, derefter én samlet.

De første 45 år var de to sæder i folketingssalen i øvrigt kun besat af mænd, men det ændrede sig, da Atassuts Ellen Kristensen i 1998 brød igennem dét glasloft. Siden folketingsvalget i 2011 har de grønlandske repræsentanter været kvinder.

Mens folketingskandidaterne naturligvis stiller op ud fra overbevisningen om at kunne gøre en forskel for deres vælgere, skeler en og anden muligvis også til den relativt klækkelige hyre, betalt af danske skatteydere, der følger med titlen som MF’er (medlem af Folketinget, red.). Hertil kommer en udsigt til folketingspensionen, som man er berettiget til, så snart man har siddet i Folketinget mere end ét år.

I alt udgør vederlag, inklusiv skattefri omkostningstillæg, og skattefri boliggodtgørelse til de grønlandske og færøske MF’ere en lille million, nemlig 934.975 kroner, årligt. Hvilket svarer til en månedsløn på 77.914,58 kroner.

De grønlandske og færøske medlemmer tjener i øvrigt mere end deres danske kolleger, fordi omkostningstillægget årligt er 23.310 kroner højere for de nordatlantiske medlemmer.

AG bringer her et tilbagekig på, hvem der har beklædt de to grønlandske taburetter i de seneste snart 60 år

1. De første grønlændere i Folketinget valgt efter grundlovsændringen i 1953 var Augo Lynge (th.) (1899-1959) og Frederik Lynge (1889-1957).

De to fjerne slægtninge var valgt i henholdsvis Syd- og Nordkredsen ved Folketingsvalget 25. august 1953 og sad i to perioder.

2. Mikael Gam (1901-1982) blev ved folketingsvalget 15. november 1960 valgt ind for Nordkredsen og var det afgørende mandat for regeringen med Viggo Kampmann (S) i spidsen og blev udnævnt til Grønlandsminister. Her ses han beundre en klædedragt. Hvem kvinden til højre er, fremgår ikke.

3. Nikolaj Rosing (1912-1976) blev valgt ind den 15. november 1960 for Sydkredsen i Folketinget, hvor han sad ad flere omgange. I 1960’erne først sammen med Mikael Gam, dernæst Knud Hertling og i 1970’erne sammen med Lars-Emil Johansen.

4. Knud Hertling (1925-2010) sad i flere omgange som MF’er og nåede, som Mikael Gam, at blive udpeget til Grønlandsminister. Det skete efter valget 22. september 1971, hvor det afgørende mandat tilfaldt Grønland. Hertling var valgt for Nordkredsen og kom ind samme år med Moses Olsen fra Syd.

5. Moses Olsen (1938-2008) sad en enkelt valgperiode i Folketinget valgt for Sydkredsen. På billedet ses han kvittere for sin post på sin første dag på Christiansborg i oktober 1971.

6. Preben Lange (1948-2013) og Otto Steenholdt (1936-2016) gjorde indtog på Christiansborg ved valget den 23. oktober 1979, valgt for henholdsvis Siumut og Atassut.

Lange sad som MF’er i flere valgperioder frem til valget i 1984. For Steenholdts vedkommende var det hans anden periode. I alt nåede han at sidde i otte valgperioder, eller 22 år, fra 1977 til 1998.

7. Lars-Emil Johansen (1946- ) blev første gang valgt til Folketinget den 4. december 1973 for Nordkredsen. Herefter stillede han op og blev valgt ind for Siumut i flere omgange frem til valget i 1979.

Johansen fik come-back som MF’er ved valget den 20. november 2001, hvor han afløste Siumuts mangeårige repræsentant på Christiansborg, Hans-Pavia Rosing.

8. Hans Pavia Rosing (1948-2018), Siumut, udgjorde i en lang årrække sammen med Otto Steenholdt, Atassut, de grønlandske mandater på Christiansborg.

Rosing blev første gang valgt ind ved valget den 2. september 1987 og sad frem til 2001, hvor han blev afløst af Lars-Emil Johansen.

På billedet ses Otto Steenholdt, tv., og Hans Pavia Rosing afgive stemmer til valget den 12. dec. 1990.

9. Ellen Kristensen (1972-), Atassut, strøg ind som den første kvindelige repræsentant fra Grønland ved folketingsvalget i 1998. Hun sad en enkelt periode, frem til valget i 2001, hvor Atassut måtte overlade sin plads til Inuit Ataqatigiit.Foto Kristian Linnemann / Ritzau Scanpix

11. Juliane Henningsen (1984 -) blev valgt ind i Folketinget for Inuit Ataqatigiit i 2007. Hun afløste Kuupik Kleist og sad som Grønlands repræsentant sammen med Lars-Emil Johansen fra Siumut frem til valget i 2011.

Her ses Juliane Henningsen afgive sin stemme valget den 13. november 2007.

12. Sara Olsvig (1977- ) og Doris Jakobsen (1978 -) blev valgt for henholdsvis Inuit Ataqatigiit og Siumut ved folketingsvalget den 15. september 2011 og udgjorde de to grønlandske mandater. Her ses de to på valgaftenen i KNR.

13. Aleqa Hammond (1966- ) stillede i 2015 op til folketingsvalget for Siumut og bragede ind som valgets topscorer. Den tidligere formand for Naalakkersuisut blev dog løsgænger, mens hun sad i tinget som følge af en bilagsskandale. Senere blev hun medlem af Nunatta Qitornai og sad som partiets repræsentant på Christiansborg.

Fotoet viser Hammond i en forespørgselsdebat om grønlandsk selvstændighed den 19. januar 2018.

14. Aaja Chemnitz (1977-), Inuit Ataqatigiit, blev første gang valgt ind i Folketinget i 2015, hvor hun sammen med Aleqa Hammond fra Siumut udgjorde Grønlands to mandater. I 2019 genopstillede hun og blev valgt ind sammen med Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam.

Chemnitz har dermed nu haft sin gang på Christiansborg i to valgperioder og går efter en tredje i år.

Her ses hun under en spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen i november 2018.

15. Aki-Matilda Høegh-Dam (1996- ) Siumut strøg ind i Folketinget ved valget den 5. juni 2019, i stemmetal kun overgået af Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit. Begge kvinder genopstiller og satser på at fortsætte deres folketingskarriere under den kommende valgperiode.

På billedet ses Aki-Matilda Høegh-Dam under en spørgetime med statsministeren i Folketingssalen i april i år.