Kielsen afviser kritik: – Vi har et demokratisk problem

Kvinder med mindreårige børn er stærktunderrepræsenteret i landspolitik.

Kun 10 af de 31 pladser i Inatsisartut blevbesat af kvinder ved valget i april 2021.Halvandet år senere er der på grund aforlov og udtræden kun syv kvinder tilbage iparlamentet.

Ved valget tirsdag den 6. april 2021 blev 10 af de 31 pladser i Inatsisartut besat af kvinder, og de havde på valgdagen en gennemsnitsalder på 51 år. Halvandet år senere er der på grund af orlov og udtræden kun syv kvinder tilbage i salen, og de har i dag en gennemsnitsalder på 50 år.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

I Grønland hylder vi det repræsentative demokrati, men Inatsisartuts formand Kim Kielsen, Siumut, efterlyser en større repræsentation fra blandt andet gruppen af kvinder med mindreårige børn i landets lovgivende forsamling.

Inatsisartut åbner fredag sin efterårssamling, og det sker i skyggen af en voldsom kritik i befolkningen og på de sociale medier. Kritikken gælder Projekt Tuulliit med byggeriet af 24 faste boliger i Nuuk til tingets medlemmer fra kysten, og det gælder et lovforslag om en fordobling af frirejserne til Nuuk for familierne til de udenbys medlemmer under samlingerne.

Kim Kielsen siger til Sermitsiaq, at boligbyggeriet og familiefrirejserne hver på deres måde skal ses som en bestræbelse for at skabe bedre arbejdsbetingelser i Inatsisartut - ikke alene for kvinder med mindreårige børn, men for alle 31 medlemmer.

En tredje mulighed, som Formandskabet overvejer, er en ændret mødeform i salen, så arbejdet ikke er begrænset til to, ofte komprimerede samlinger med en hæsblæsende slutspurt, men er spredt ud over hele året.

– Jeg håber med forbedringerne af arbejdsvilkårene, at den fremtidige sammensætning i Inatsisartut afspejler befolkningens sammensætning bedre end i dag, siger Kim Kielsen.

Læs hele artiklen i denne uges Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS