Pissassarfik: Personalet skal have mere kendskab til seksualitet

Det er vigtigt at personale i botilbud og støtteordninger har værktøj til at kunne italesætte udfordringer, der er for borgere med handicap omkring deres seksuelle behov.

Det landsdækkende handicapcenter, Pissassarfik, har holdt et kursus om seksualitet og handicap, hvor 20 ansatte fra forskellige bosteder og støtteordninger har deltaget.

- Personer med psykisk eller fysisk handicap har lige så stort seksuelt behov som resten af befolkningen. Her skal personalet være bedre til at tale åbent om seksualitet, samtidig med at være opmærksom på den enkelte borgers grænse og behov, siger centerchef i Pissassarfik, Naja Olsen Lennert til Sermitsiaq.AG.

Formålet med kurset ”Seksualitet og handicap” er at give personalet indblik i, hvordan man håndterer koblingen mellem seksualitet og handicap, hvordan man taler om det og, hvordan man holder fast i sine egne grænser, samtidig med, at man hjælper borgeren bedst muligt.

Sundhed og velvære i fokus

Det er klinisk sexolog Helle Koldsø, der har stået for at undervise kursisterne. Overfor Sermitsiaq.AG forklarer hun, at det er vigtigt, at personalet har kendskab til det sunde seksualliv, og at det er vigtigt, at personalet forstår, at behovet allerede ligger i os uanset livsvilkår.

- Vi har alle en seksualitet, uanfægtet om vi er seksuelt aktive eller ej. Det er, hvad vi bliver nødt til at forstå. Fordi vi ved, at ”det gode liv” - også - handler om at seksuel sundhed, er det naturligt at give plads til dette i det professionelle arbejde. Ved at give plads og skabe rum nedbryder vi et tabu, forklarer hun.

Hun påpeger, at der er flere måder at være nærværende og intim, uden at inddrage kønsdelene. Blandt andet er kursisterne fået indblik i, at sundt seksualliv også kan indebære et varmt karbad for borgeren, får redt sit hår eller får smurt sin krop i bodylotion.

Samtidig er det vigtigt for borgerens sundhed, at personalet ikke overser mennesket bag handicappet.

- Daglige plejerutiner, ekstra hensyn og særlige behov kan skabe en tilstand af, at man som plejer eller støtteperson kommer til at fokusere på handicappet. Uden at være bevidst om det, kan personalet komme til at gå uden om den varme grød, for ikke at komme til at vække et behov, der nok alligevel ikke er muligt at forfølge for borgeren. Vi kunne kalde det misforstået hensyn, siger hun.

Ingen seksualpolitik

18 personale indenfor handicapområdet har deltaget til kurset.

Naja Olsen Lennert oplyser, at kurset har været længe undervejs og at kursisterne har taget godt imod indholdet. Hun understreger samtidig, at kurset ikke skal forbindes med Ivaaraq-sagen, der den seneste tid har fyldt meget i medierne.

Kursisterne har dog hæftet sig ved, at botilbud generelt ikke har seksualpolitik og retningslinjer omkring grænser og seksualitet.

-Vi mener, at kursisterne med den viden de har fået, kan bidrage til at udarbejde en seksualpolitik og retningslinjer på den enkelte arbejdsplads, siger centerchefen.

- Seksuelt behov er det mest naturlige for alle. Det handler om alle former for samleje og seksuelle berøringer samt anden form for kontakt. Derfor skal det heller ikke være et emne, der er tabu for personale, der arbejder med mennesker, forklarer Naja Olsen Lennert.

Det er klinisk sexolog, Helle Koldsø, der har stået for at undervise kursisterne indenfor seksualitet og handicap.

Åbenhed er vigtig

Hun understreger, at det er vigtigt at personalet ikke vender det blinde øje til og lukker ørerne, når borgerne udtrykker deres seksuelle behov.

- Det er et emne, som vi alle må være bedre til at være mere åbne omkring. Og samtidig skabe muligheder for borgeren med handicap, hvis de udviser seksuelle behov, siger hun.

Under kurset har deltagerne fået kendskab til flere hjælpemidler, der kan benyttes af personer med handicap. Naja Olsen Lennert understreger, at det er vigtigt at personalet ved hvad almindelige sexlegetøj og seksuelle hjælpemidler er, da der er store forskelle.

Den viden, som personalet har fået, vil gøre det lettere for dem at ansøge om hjælpemidler til den enkelte borgere med handicap. Sådanne hjælpemidler kan blandt andet bruges af personer, der har mistet nogen grad af følesans eller er mere eller mindre lammet i dele af kroppen.