Årets røgfri klasse hedder 8. a

8. a på Kangillinnguit atuarfit i Nuuk har vundet PAARISA's konkurrence om røgfri klasse 2008.

Offentliggjort

20000 kroner. Så mange penge fik elever fra 8. a på Kangillinnguit atuarfit i Nuuk overrakt her til frokost, hvor PAARISA udnævnte klassen som årets røgfri klasse.

Klassen har gennem flere måneder arbejdet med rygning som emne. Og blandt andet undersøgt konsekvenserne af at ryge og konsekvenserne ved at være passiv ryger. Klassen har leveret en velskrevet rapport og lavet en gennemført avis om emnet.

Præmien på de 20000 kroner skal gå som et tilskud til en studietur, fortæller klasselærer Paorrnánguaq Berthelsen, der er stolt af sine elever.

Oprindeligt var der 26 klasser tilmeldt projektet, men kun fem klasser indsendte konkurrencematerialer til bedømmelse.

Næste vil præmien blive på 30000 kroner.

Powered by Labrador CMS