Broberg om Air Greenlands problemer: Det skyldes dårlige prioriteringer

Pele Broberg fra Naleraq mener, at problemerne hos Air Greenland skyldes manglende strategi for virksomheden og klarhed om, hvad formålet er med flyselskabet helt overordnet. Air Greenlands direktør afviser kritikken.

Tusinde mennesker strandet i flere dage, og lukning for salg af flybilletter rester. Det er bare de seneste udfordringer, som landets flyselskab står overfor.

Og det er selvforskyldt, mener formanden for Naleraq, Pele Broberg.

- Når virksomheden kan levere overskud på bundlinjen mens alle andre flyselskaber bløder under corona, og samtidig ikke kan levere et minimum af service til befolkningen, så er der prioriteret forkert, siger han.

Man kan godt klare sig bedre i dårligt vejr

Men vejret kan man ikke gøre meget ved og vejret er ifølge Air Greenland grunden til, at der de seneste dage har været udfordringer med at få fly i luften og få afviklet sommerferietrafikken som planlagt.

Mange passagerer er flere dage forsinket og misser deres fly videre på ferie fra Danmark på grund af problemerne her i landet.

Men det burde være til at løse, mener Broberg.

Et konkret eksempel er de nyindkøbte helikoptere, der skal servicere bygderne for eksempel omkring Upernavik og Uummannaq. De er simpelthen ikke egnet til at flyve i dårligt vejr, og det kunne afhjælpes ved at have købt nogle, der kunne håndtere dårligt vejr bedre, eller større helikoptere til dirkete flyvninger på længere strækninger, mener han.

Direktør i Air Greenland, Jacob Nitter Sørensen, slår fast at udskiftning af helikoptere ikke er nok.

- Vores infrastruktur i landet er ikke lavet til helikoptere, der kan flyve såkaldt "instrument" flyvning og altså også kan flyve i tåge, is og lavthængende skyer. Det vil kræve en del investering i infrastruktur, hvis man skal bruge dem i stedet, og det er ikke Air Greenlands bord. Den type helikoptere koster også op til tre gange så meget som dem vi har nu, oplyser Nitter til Sermitsiaq.AG.

Ham man høj nok kapacitet?

Pele Broberg stiller også spørgsmålstegn ved, om Air Greenland virkelig er tilbage på den nødvendige kapacitet i virksomheden, sådan som de har meldt ud, efter der blev fyret op mod 100 mennesker, da Corona hærgede mest, og antallet af flyvninger både indenrigs og udenrigs var skåret gevaldigt ned.

- Når man ikke kan få 1000 passagerer afviklet samtidig med man holder billetsalget åbent i højsæsonen, er man så overhovedet gearet til det? Og hvordan vil man så overhovedet kunne håndtere de mængder af turister, der ifølge lufthavspakken er nødvendig, for at økonomien skal hænge sammen i de nye lufthavne, vil han vide.

Jacob Nitter kan konstatere, at Air Greenland er på 103 procent af kapaciteten sammenlignet med 2019 før corona, hvilket er mere end flybranchen generelt, der ligger på omkring 80 procent.

- Det er jo ingen overraskelse, at der er sommerferie og at mange mennesker skal ud at rejse. Så hvorfor omstiller man sig ikke til at flyve til Island med Norsaq, i stedet for København. Det er en meget kortere rute, og ville kunne afhjælpe nogle af selskabets kapacitetsproblemer, foreslår Pele Broberg.

Man burde have købt andre fly

Pele Broberg betvivler også prioriteringen med det nye fly, der skal afløse Norsaq inden årets udgang.

- Man burde måske i stedet for have købt to lidt mindre fly, så man selv kan dække ind, hvis der bliver problemer med det ene fly, mener Naleraqs formand, som selv er tidligere pilot hos Air Greenland.

I øjeblikket må Air Greenland ud på det europæiske marked og chartre fly, når Norsaq står stille, og det skaber problemer, fordi resten af Europa også har mangel på fly og perosnale. Det er ifølge direktøren helt normalt at gøre det på den måde, og ikke noget man kan undgå i højsæsonen uanset, hvor stor en virksomhed man er. Det ser man hos både SAS, Lufthansa og British Airways i øjeblikket.

Problemerne med at få de strandede passagerer afsted skyldes helt enkelt den overordnede situation på det samlede europæiske marked i øjebliekket slår Jacob Nitter fast.

Ansvaret for den manglende strategi ligger ifølge Pele Broberg hos ejerne – altså Naalakkersuisut.

- Om problemet er bestyrelsen, ledelsen eller ejerne er ikke op til mig at vurdere, men der mangler nogle kompetencer et sted i det system, slutter han af.

Powered by Labrador CMS