Måske slet ikke i den bedste mening: »Vi blev snydt af Danmark«

Det er sagt om gamle dage, at de ikke kan helbredes. Men det er alligevel nødvendigt at kaste et skarpt lys på historien, mener de folkevalgte. En af fortidens politiske fyrtårne appellerer dog til mere fokus på nutidens udfordringer.

Kolonitiden ligger 70 år tilbage, men er pludselig blevet et meget varmt emne.

Det er på et bagtæppe af en voldsomt opblussende koloni-debat, at Múte B. Egede rejser til rigsmøde. På forhånd har han bebudet, at han vil drøfte en af de post-koloniale skandaler med statsminister Mette Frederiksen, nemlig den betændte spiral-skandale, skriver avisen AG.

Hos Múte og et flertal af Inatsisartut-medlemmerne er der desuden et stærkt ønske om, at der graves dybere i kolonitiden. At der sker en uvildig kortlægning – ikke kun af 60´ernes og 70´ernes præventions-metoder – men også af andre af fortidens andre, mulige ugerninger.

Siumuts Doris J. Jakobsen træder hårdest på speederen i debatten om kolonitiden.
- Måske kunne vi allerede have været en selvstændig stat i dag, hvis ikke vi var blevet snydt tilbage i tiden fremhæver hun.

I Inatsisartut har der tilsyneladende de seneste uger dannet sig den faste holdning på tværs af partiskel, at Grønland blev listet ind ad bagtrappen til et Rigsfællesskab, som måske slet ikke var folkets ønske.

- Uden at befolkningen blev spurgt, tvang de os ind under den danske grundlov, fremhæver Doris J. Jensen.

Selvstændighed

Normalt er det kun under 1. behandlinger i Inatsisartut, at politikerne udveksler ophidsede holdninger om en sag. Men under 2. behandling af et forslag om »udredning af Grønlands koloni-status« var der i den grad fornyet energi i ordførerne. De var slet ikke færdige med at ytre sig om, hvorvidt Danmark levede op til FN´s krav om afkolonisering, da Grønland overgik til et dansk amt i 1953.

Der er enighed om at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse, hvor alle dokumenter støves af.

Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS