KAK arbejder på medlemskab af international fodboldforbund

Det grønlandske fodboldforbund KAK forbereder sig til at blive medlem af sammenslutningen af de nord - og mellemamerikanske og caribiske fodboldforbund, Concacaf. Men flere ting skal falde på plads, før KAK kan få godkendt ansøgningen om medlemskab.

Offentliggjort

I fremtiden kan diverse grønlandske fodbold-landshold spille mod Nordamerikanske, mellemamerikanske og caribiske landshold.

Det sker, hvis fodboldforbundet KAK bliver medlem af Concacaf. Men vejen er stadig lang endnu for at blive medlem af det internationale fodboldforbund, dog er ansøgningsprocessen i gang.

- Det er nærmest umuligt at blive medlem af det europæiske fodboldforbund UEFA, hvor vi ikke er blevet bakket op fra det danske fodboldforbund DBU. KAK har derfor besluttet, at vi selv skal udarbejde ansøgningsprocessen til Concacaf, siger formanden for ansøgningskomitéen Tønnes Berthelsen til Sermitsiaq.AG.

Flere krav

Der er dog flere krav, som skal opfyldes, hvis Grønland skal blive en del af sammenslutningen af det nord - og mellemamerikanske og caribiske fodboldforbund.

- Kravet er, at Grønland skal have overdækket fodboldbane, hvor der mindst kan være 3.000 siddende tilskuere. Faciliteterne skal være på plads, hvis der skal komme et landshold for at spille her i landet. Og et andet krav er, at spillerne skal kunne tage til stadionet fra lufthavnen inden for halv time, derfor ser vi meget frem til lufthavnsudvidelsen i Nuuk, siger han.

KAK skal være med til Concacaf's næste kongres til som observatør.

- Her får vi mulighed for at møde dem, vi i fremtiden vil samarbejde tæt med. Vi har været i tæt dialog med den amerikanske konsulat, hvor vi derfra kan få tættere kontakt med USA og Canada. Vi skal have tæt allierede med de lande, som skal anbefale vores ansøgning. Concacaf er opdelt i tre områder, og vi går efter at blive medlemmer i den nordlige del, north American Football Union, Nafu, oplyser Tønnes Berthelsen.

Hjemmekampe i udlandet

Det er en udfordring, at Grønland ikke har en fodboldstadion, der er under de internationale krav. Men muligheden er, at det grønlandske landshold kan spille hjemmekampe i udlandet.

- Vi har tidligere set, at det færøske landshold har haft hjemmekampe i Sverige, da de ikke havde stadion. Vi kan gå i samme retning, hvor vi kan spille hjemmekampe enten i USA, Canada eller i Island, fremhæver han.

Hvis Grønland bliver en del af Concacaf-familien vil det dog ikke betyde, at landsholdene vil spille mod stærke nationer som USA, Mexico og Canada lige med det samme.

- Vi kommer til at møde de hold, der står lavest på ranglisten i første omgang. Men det vil løfte fodboldbolden herhjemme, hvor vi så endeligt kan få landskampe, hvor vi derfra kan se, hvor vi ligger til. Men på nuværende tidspunkt vil det være realistisk at sige, at vi kan sende vores formelle ansøgning i 2024-25, lyder det fra Tønnes Berthelsen.

I september spiller herrelandsholdet en turnering i Tyrkiet.

Powered by Labrador CMS