Afklaring om uddannelsen i Kangerlussuaq

Der er stor forskel på at tilbyde en militær uddannelse i Grønland og en civil beredskabsuddannelse i Grønland. Og man valgte fornuftigt nok en civil, siger forsvarsekspert, der ser den nye uddannelse som et springbræt til andre uddannelser som politi og brandvæsen.

At vi får en ny civil beredskabsuddannelse i Kangerlussuaq betyder ikke, at Forsvarets uddannelser suspenderes for grønlandske unge. Det vil fortsat være muligt at vælge en militær uddannelse indenfor Forsvaret, bekræfter både IA og Siumut over Sermitsiaq.

Forsvarsminister Morten Bødskov og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel Vivian Motzfeldt underskrev tirsdag den aftale, der iværksætter de initiativer fra den politiske aftale om Arktisk Kapacitetspakke, der skal etableres i Grønland. Det drejer sig om droner, øget satellitovervågning, etablering af jordstation, kystradarer samt styrkede aktiviteter og kommunikation samt en ny civil beredskabsuddannelse i Kangerlussuaq; samlet pris 1,5 milliarder kroner.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Bemærkelsesværdigt aftale

Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet bemærker især tre forhold i aftalen.

- For det første så fylder den civile beredskabsuddannelse utrolig meget i aftalen, hvilket tyder på, at det haft en stor symbolsk betydning for Grønland, hvordan den nye uddannelse blev skruet sammen. For det handler dybest set om, hvorvidt Grønland skal lægge land til og involvere sin egen befolkning i militære handlinger. Og mon ikke det er derfor, at uddannelsen er endt som en civil beredskabsuddannelse, hvilket sådan set er fornuftigt nok. Hvis man virkelig gerne vil være soldat, så kan man stadig blive det i Forsvaret, mens denne her uddannelse i Grønland er bredere funderet og rækker frem mod andre uddannelser i Grønland som for eksempel politi og brandvæsen.

- For det andet er det interessant, at der i aftalen står så relativt meget om, hvordan de grønlandske virksomheder skal inddrages i anlæg og drift af nye faciliteter. Det tyder på, at der ligesom ved den amerikanske base i Thule er en grønlandsk interesse for at få en stor del af driftsopgaverne, hvilket også vil være i dansk interesse, selvfølgelig inden for rammerne af udbudskriterierne. For det tredje er det værd at bemærke den allersidste sætning i aftalen, hvor det fremgår, at der skal underskrives en formaliseret aftale om at inddrage Naalakkersuisut i forberedelser til det kommende forsvarsforlig.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS