Sådan var livet for Gabriel Schmidt efter eksperimentet

I Danmark og i danske kredse er han Gabriel, hvorimod han er kendt som Gaba, hos sine grønlandske venner og bekendte.

I en samtale med Sermitsiaq.AG fortæller Gaba om mareridtet, da han i 1951 sammen med 21 andre børn blev sendt til Danmark. De 22 børn var som bekendt med i et eksperiment, som ingen af dem kendte noget til, førend den danske forfatter Tine Bryld begyndte at rode i arkiverne og fik styr på historien og skrevet bogen, I den bedste mening.

- Det er meget lidt, jeg husker. Jeg var kun seks år. Jeg husker, at jeg blev stukket af nogle bier, da vi var indkvarteret på Fedgården, lige efter vi var kommet til Danmark. Jeg husker også, at en af de voksne en dag sagde til mig: Her er din mor. Det kunne jeg naturligvis ikke forstå. Det var så min plejemor.

- Hun var damefrisør. Jeg boede hos hende i København i halvandet år. Hun var en meget rar dame, og jeg lærte dansk meget hurtigt. Da vi skulle tilbage til Grønland, græd jeg så meget, at min plejemor måtte sejle med til Helsingør. Så mareridtet fortsatte.

Gaba kommer tilbage til Nuuk. Bor på børnehjemmet og går i skole. Desværre er det grønlandske sprog helt væk. Da han fik et fritidsjob i det daværende Landsråd, gik det slet ikke. Det hele foregik jo på grønlandsk.

Militæret reddede mit liv

Gaba rejser tilbage til Danmark og bor igen hos plejemoren i København, inden han kommer til militæret, og slutter med at blive udsendt som FN soldat til Cypern.

- Jeg var den første grønlænder, der blev udsendt på den måde, beretter Gaba med stolthed i stemmen.

- Jeg har altid sagt, at militæret reddede mit liv. Kæft, trit og retning var lige, hvad jeg havde brug for på det tidspunkt.

En veteranmedalje prydede Gabas hvide anorak til undskyldningsarrangementet på Nationalmuseet i København.

Efter to et halvt år i militæret fik Gaba et job hos KTAS, Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, hvor han var teletekniker i 35 år.

Ville gerne have været i Nuuk

Og det er ikke kun jobbet Gaba har holdt fast på læmge.

- Min kone og jeg holdt guldbryllup sidste år. Vi mødtes i Østrig på en skiferie. Hun troede, at jeg var skilærer. Vi har en datter, to sønner og børnebørn. I dag er jeg begyndt at undersøge det realistiske i, at vi alle 12 kan komme til Nuuk. Det synes jeg, vil være en god måde at bruge en del af min erstatning på.

Gaba og hans kone bor i et rækkehus i Rødovre ved København.

Gaba ville naturligvis gerne have været i Nuuk og deltaget i undskyldningsarrangementet i Katuaq tirsdag eftermiddag. Invitationen kom skam også, men desværre var turen for egen regning.

- Så er det bedre at bruge pengene på en tur med min familie, slår Gaba fast.

Afslutningen på et mareridt

Gaba er glad for, at undskyldningen og erstatningen endelig kom.

- Det er afslutningen på mit mareridt. Afslutningen på alle de år, hvor jeg var ked af det og ikke forstod noget som helst. Det var også mareridt ikke at turde fortælle, at jeg boede på børnehjem. Det var også et mareridt, at jeg skulle være 56 år, inden jeg fandt ud af, at jeg havde været med i et eksperiment.

- Nu er det hele overstået og alle spekulationerne er slut, slutter Gaba/Gabriel Schmidt sin spændende og meget tankevækkende fortælling.

Tankevækkende er det også, at Gaba den dag i dag ikke ved, hvorfor han kom med i eksperimentet.

Som statsminister Mette Frederiksen sagde det i sin tale ved arrangementet i Nuuk:

- Det er aldrig nogensinde forkert at gøre det rigtige.