Krakket finansmand truer Nunaminerals

Selvom mineselskaberne verden over følger med de stigende priser for guld og metaller i verdensmarkedet, sker der ikke meget i aktiekursen i Nunaminerals .

Insolvent medejer af Nunaminerals trækker selskabets værdi ned. Foto: Nunaminerals.
Offentliggjort

Finansmanden Carsten Berger har før sin konkurs været kendt som superinvestor i blandt andet det kriseramte rederi Mols-Linien og som storkunde i Amagerbanken. Han har nu i over et år være insolvent efter at han gik konkurs med selskabet Rudersdal, der er storaktionær i den grønlandske guldefterforskning.

Carsten Berger har 19,5 procent af aktierne i Nunaminerals, og hans kaotiske økonomiske situation har smittet af på mineselskabet, skriver dagbladet Børsen.

Nu er den store aktiepost i hænderne på kuratorer og kreditorer. Heriblandt Nykredit.

- Det er rigtig nok, at vores aktiekurs ikke har fulgt med guldprisen. Der har været medieomtale og uro vedrørende en af vores større aktionærer, som har en stor aktiepost. Og sådan noget presser jo prisen, siger Ole Christiansen, der er administrerende direktør i Nunaminerals.

Carsten Berger er stadig næstformand i Nunaminerals bestyrelse, skriver dr.dk.

Powered by Labrador CMS