Anmeldelse: “Borgen” set fra Borgen
Lad det være sagt med det samme: Jeg er kæmpe Borgen-fan og har slugt seriens forrige 3 sæsoner mange gange. Derfor har jeg også glædet mig som et barn til juleaften til den 4. sæson. Min begejstring for politik nåede nye højder, da Borgen kom over tv-skærmen for snart 10 år siden og er måske endda medvirkende til, at Borgen i dag er min arbejdsplads. Hver uge kommer jeg med en personlig anmeldelse af ugens episode af Borgen set igennem en grønlandsk parlamentarikers blik. Overgår fiktionen virkelighedens verden?
Vi er mange, der har set frem til den nye sæson. I de tidligere sæsoner var der få afsnit, som handlede om Grønland. Nu er Grønland det gennemgående tema - det gør det kun mere interessant. Første episode viste de mange dilemmaer mellem Grønland - Danmark. Spændingerne og samspillet imellem landene, Grønlands internationale geopolitiske betydning, kampen mellem penge og en bæredygtig fremtid.
The future is female
Episoden indledes med naturskønne optagelser, hvilket jeg synes er lidt stereotypt, da det altid er den smukke natur eller de sociale udfordringer, som betegner os i fiktion. Indledningen var derfor ambivalent for mig fordi på den ene side, så er vores natur bare enestående og fantastisk. Sådan er det bare. Det er oplagt.
På den anden side bliver det hurtigt en karikeret skildring af det smukke land med det ædle folk, som er underdanige og hvor ville det være fedt at blive overrasket med en grønlandsk heltinde eller helt, som bare lagde dem alle ned.
Omdrejningspunktet er som altid Borgen og politik. Birgitte Nyborg er blevet mere kynisk og statsministeren lige så. Det er interessant at begge er kvinder, men hvorfor skal kvinder altid spilles ud imod hinanden? Kynisme ses i det taktiske og beskidte spil om magten. Sådan er virkelighedens politik til dels også. Men tonen på Christiansborg er heldigvis også bedre end sit ry.
Læs hele anmeldelsen i denne uges udgave af Sermitsiaq, som du kan købe adgang til her: