Inuusuttut Ataqatigiit vil høre de unges røst

De unges meninger skal være mere synlige i den offentlige debat. Det mener Inuusuttut Ataqatigiits nye bestyrelse.

-De unges mening om fremtiden for Grønland er meget vigtig i samfundsdebatten, siger Nukannguaq Blytmann Jensen, ny formand i . Inuusuttut Ataqatigiit

De unges meninger om, hvordan fremtiden for Grønland skal se ud skal være mere klar. Det mener Inuusuttut Ataqatigiits (IA's ungdom, red.) nye bestyrelse. Den nye bestyrelse ønsker at skabe debat blandt unge grønlændere.

- Vi har brug for at høre de unges meninger om især, hvordan de ser Grønlands fremtid, og hvad de mener om erhvervet og mulighederne i erhvervet, siger formand for bestyrelsen for IA ungdom, Nukannguaq Blytmann Jensen.

Den nye bestyrelsesformand har erfaring i det politiske arbejde, da hun allerede har bestridt posten som medlem af Inuit Ataqatigiits hovedbestyrelse.

- Vi mener, at de unge er for stille i den offentlige debat. Derfor vil vi skabe røre og skabe debat, så Grønlands unge også kommer frem, siger Nukannguaq Blytmann Jensen til Sermitsiaq.AG.

Fokus vil især ligge på erhverv, uddannelse, de generelle levevilkår og Grønlands fremtid.

- De unge er jo Grønlands fremtid. Derfor mener vi, at de unges mening skal inddrages ved politiske debatter om fremtidens muligheder, erhverv og uddannelser, forklarer den nye formand.

Inuusuttut Ataqatigiit (IA’s ungdom, red.) afviklede en ekstraordinær generalforsamling den 12. december 2020.

Den nye bestyrelse er:

  • Formand: Nukannguaq Blytmann Jensen
  • Næstformand: Lars Salik H. Kielsen
  • Kasserer: Aannguaq René J. Hansen
  • Sektretær: Anders Titusen
  • Bestyrelsesmedlemmer: Nanoq Motzfeldt Egede, Petra Olsvig Inûsugtok og Knud Mathiassen.
Powered by Labrador CMS