Størstedelen af Nuuk har fået strøm

Efter mere end 17 timers strømsvigt over hele Nuuk, kom strømmen tilbage i største dele af byen samt Nuussuaq og Qinngorput omkring klokken 15.00. Nogle steder har dog stadigvæk ikke fået strøm, mens telefonforbindelser og internet fortsat er ustabilt.

Nuuk ramt af større strømsvigt siden klokken 23.00 mandag

Det tog tid. Lang tid. Men midt på eftermiddagen kom varmen tilbage i radiatorerne og lysene oplyste igen boligerne. Folk flokkedes til supermarkederne, som ellers havde været lukket. Måske for at hamstre stearinlys, hvis strømmen igen skulle svigte. For blot en uge siden var der også en længere strømafbrydelse i Nuuk.

Der er dog stadig få steder der ikke har strøm. Hovedstaden blev ramt af større strømnedbrud i går aftes fra klokken 23.00.

Strømsvigtet har påvirket hele landet, og al telefonforbindelse, strøm og internet har været væk i Nuuk så befolkningen ikke har haft mulighed for at ringe til sundhedsvæsnet eller til politiet. Fast nettelefon og netværk over hele landet også er blevet påvirket, fordi Tusass har manglet strøm.

Det har ikke været muligt for redaktionen at komme i kontakt med Nukissiorfiit om situationen, og den sidste opdatering på virksomhedens facebookside er fra omkring klokken syv i morges.

Politi indsatte ekstra patrulje

Politiet indsatte ekstraordinær patrulje for at indbyggerne kunne kontakte dem, hvis der skulle ske noget alvorligt.

Årsagen til den massive strømafbrydelse, der også har påvirket andre dele af landet, kendes ikke, men der er sandsynligvis tale om et kabelbrud, skriver KNR.

Sermtisiaq.AG følger op

Powered by Labrador CMS