Finanslovsforhandlinger går i hårdknude
Parisaftalen er kommet på tværs af Siumuts videre deltagelse i finanslovsforhandlingerne, siger partiet.
De afsluttende forhandlinger om næste års finanslov er i fuld gang, og sent onsdag aften meddeler Siumut, at partiet ikke er med i forhandlingerne længere.
Ifølge partieformand Erik Jensen er det uenighed om Grønlands tilslutning til Parisaftalen, der er skyld i, at der er kommet grus i forhandlingerne.
Erik Jensen fortæller, at Naalakkersuisut har stillet krav om, at såfremt Parisaftalen ikke kan blive en del af aftalen om finansloven, så vil Siumut blive opfattet som værende ude af forhandlingerne om finansloven. Men Siumut står fast i spørgsmålet om Parisaftalen:
- Da fremgangsmåden naturligvis ikke kan accepteres, har Siumut fastholdt, at Parisaftalens rækkevidde har en masse ubekendte faktorer, og at aftalen som sådan kan binde landet i en grad, vi endnu ikke kan overskue, og at aftalen samtidig kan have afgørende indflydelse på vores muligheder for økonomisk udvikling, og at aftalen ikke kan sættes i kraft uden en stillingstagen og accept i Inatsisartut, skriver Siumut i en pressemeddelelse.
Kritisk overfor aftale
Under det nyligt afholdte COP26 fortalte Naalakkersuisut-formand Múte B. Egede (IA), at Naalakkersuisut havde igangsat en proces, som skal føre til, at Grønland tiltræder klimaaftalen.
Siumut har siden udmeldingen været kritisk overfor, at Naalakkersuisut ikke først har ladet sagen behandle i Inatsisartut, da det ifølge partiet er uklart, hvilke konsekvenser aftalen kan få for Grønland.
Årsagen til, at Grønland indtil nu har afstået at være med i Parisaftalen, skyldes en bekymring for, at aftalen ville begrænse industriel udvikling her i landet. Et enkelt stort mineprojekt vil kunne øge Grønlands samlede CO2-udslip markant, lød vurderingen.
Vil fortsat overveje at stemme for
Det nuværende Naalakkersuisut er kommet med en ny vurdering og forsikret om, at Grønland ikke behøves at reducere sin CO2-udledning, selvom man går med i aftalen, og at retten til industriel udvikling vil blive respekteret. Ifølge udmeldingerne fra Naalakkersuisut skal Parisaftalen godkendes af Inatsisartut i løbet af 2022.
Hvis Siumut fastholder sit exit fra forhandllingerne, ser det nu svært ud for koalitionen at lande et bredt flertal for næste års finanslov, da Siumut er det næststørste parti med 10 medlemmer af Inatsisartut. Siumut-formand Erik Jensen siger dog, at partiet fortsat vil overveje at stemme for den samlede finanslov.
Finansloven skal tredjebehandles 23. november som sidste punkt på samlingen, men det er kutyme, at der inden tredjebehandlingen præsenteres et forlig om finansloven.
En af de store udfordringer i forhandlingerne er, hvor politikerne vil finde de omkring en milliard kroner til finansiering af lufthavnen i Qaqortoq. En lufthavn som der er bred politisk opbakning til.