Tilioq: Unge med handicap fra hele norden skal inspirere hinanden

21 unge med handicap fra Norge, Danmark og Grønland skal mødes i Sisimiut for at skabe netværk og erfaringsudveksle omkring støtte, hjælpemidler og drøfte seksualitet.

Hvad er forskellen mellem de forskellige hjælpemidler i de tre lande? Det vil unge med handicap fra Danmark, Norge og Grønland blandt andet drøfte i midten af november.

Tilioq har nemlig skabt samarbejde på tværs af landgrænser, hvor de unge med handicap får mulighed for at udveksle deres erfaringer.

Ingrid Thunem fra Norge

- Jeg glæder mig rigtigt meget til at tage til Sisimiut, både fordi jeg ikke har været der før, men også fordi ungemødet er utroligt inspirerende. At møde andre unge er en fantastisk mulighed for at lære af hinanden og udfordre hinanden, jeg glæder mig meget til ungemødet, siger Ingrid Thumen fra Norge og fortsætter:

- Det at arbejde på tværs af landegrænser er nyt og spændende for mig, siger Ingrid Thumen.

Hun forventer gode samtaler om menneskerettigheder, seksualitet og livet som ung med funktionsnedsættelse, og udveksling af erfaringer på tværs af lande og kulturer. Det oplyser Tilioq i en pressemeddelelse.

Politikere inviteret til mødes

Tilioq har i samarbejde med sammenslutningen af unge med handicap (SUMH) fra Danmark og unge funktionshæmmede fra Norge har arrangeret et program for de unge i Sisimiut.

Det nordiske møde skal finde sted fra 11. november til 14. november. Her vil de 21 unge fokusere på handicapkonventionen, organisering af foreningsarbejde og at være ung med handicap. Mødes afsluttes med en præsentation af de unges budskaber den 14. november.

- Arrangørerne har sendt en invitation til borgmesteren i Qeqqata Kommunia, interessenter på handicapområdet og ikke mindst Naalakkersuisoq for børn, unge og familier Paneeraq Olsen, som alle har mulighed for at deltage fysisk på Sømandshjemmet eller være med online, det skriver Tilioq i en pressemeddelelse.

Unge med politisk stemme

Tilioq vil inspirere deltagerne til at skabe netværk blandt andre unge med handicap i Grønland. Tilioq mener nemlig, at de handiceppede har brug for en politiske stemme.

- Igennem deltagelse i rettigheds- og organiseringstræningen bliver 21 unge med handicap inspireret til at handle på de udfordringer de møder i hverdagen og arbejde for at fremme en inklusionskultur og til at være aktive debattører i de handicappolitiske debatter. De vil gennem træningen blive klædt på til at se sig selv som aktører for forandring, både lokalt, nationalt og fællesnordisk, skriver Tilioq.

Det nordiske ungemøde er finansieret med støttet fra Arctic Indigenous Fund, Nordisk kulturkontakt, Nordic Youth Pool, NAPA og Nordisk Velfærdscenter

Powered by Labrador CMS