En ny afdækning af Grønlands muligheder for, at blive omfattet af Parisaftalen viser, at det er muligt at blive en del af Parisaftalen, uden at Grønland skal tage andel i Danmarks byrdefordeling, og uden at Grønland skal forpligtige sig til en bestemt CO2 reduktion.

Derfor har naalakkersuisut besluttet at Grønland skal med i den internationale klimaaftale fra 2015, som drejer sig om at begrænse udledningen af drivhusgasser gennem grøn omstilling og klimatilpasning.

- Jeg er stolt over, at Naalakkersuisut er nået frem til beslutningen om, at Grønland skal tilslutte sig Parisaftalen. Arktis er et af de områder på vor jord, hvor klimaopvarmningen føles mest, og vi mener fra Naalakkersuisuts side, at vi er nødt til at løfte vor del af ansvaret, udtaler formanden for naalakkersuisut, Muté Borup Egede.

Nu går processen så i gang i Inatsisartut, som formelt skal tilslutte sig til aftalen og de medfølgende forpligtelser til at overholde dens bestemmelser.

Har droppet olieefterforskning

En del af ansvaret for klimaet er ifølge formanden beslutningen fra juni måned om at suspendere den nuværende oliestrategi og standse fremtidig efterforskning efter olie i Grønland.

I stedet for at satse på olie har naalakkersuisut valgt at fremme udnyttelse og markedsføring af landets vedvarende energi så som vandkraftressourcer m.m.

- Naalakkersuisut mener, at vi i det grønlandske samfund sammen må gøre, hvad vi kan, for at mindske udledningen af CO2 og fremme en bæredygtig og grøn omstilling. Fremtiden tilhører den vedvarende energi, og hvad det angår, har vi meget mere at vinde, lyder det i en pressemeddelelse om beslutningen, som fortsætter.

- Grønland har vandkraftressourcer, der overstiger vores lands energibehov. Disse store vandkraftressourcer kan udnyttes i samarbejde med nationale og internationale investorer, der har behov for store mængder af billig og vedvarende energi til eksempelvis datacentre eller som input til oplagring af energi i brint via P2X processer.

Grønland stod udenfor

Målet med aftalen, der blev indgået i Paris i december 2015 var, at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 grader frem mod 2100.

Daværende Naalakkersuisut valgte dengang at tage forbehold for aftalen, fordi det var vurderingen, at Grønland ikke var sikret retten til industriel udvikling, hvis de tiltrådte aftalen. Men allerede under valgkampen meldte IA ud, at Grønland nu skulle være med i Parisaftalen, hvis det stod til dem.

Helt frem til august har naalakkersuisut dog været tilbageholdende med en klar udmelding for planerne om at tiltræde aftalen. Dengang oplyste naalakkersuisoq for Erhverv, Handel og Klima, Pele Broberg, i et §37 svar, at naalakkersuisut havde igangsat en vurdering af konsekvenserne forbundet med en eventuel tiltrædelse af Paris-aftalen.

Hvad gør de store lande

Resultatet er altså, at Grønland godt kan tiltræde Parisaftalen, uden at det får konsekvens for udvikling af landets erhverv og industri.

Ifølge Ritzau har over 100 lande indsendt opdaterede klimamål inden COP26 i Glasgow. Men de vil kun reducere den forventede samlede udledning i 2030 med 7,5 procent. Det er nødvendigt at skære 55 procent for at ramme 1,5 grader, som er målet i Paris-aftalen.

Gennemsnitstemperaturen ligger nu 1,2 grader højere end før industrialiseringen, og flere eksperter tvivler på om målet er realistisk. Alligevel spejdes der ved topmødet efter landende meldinger om hvor meget de hver især vil sætte sig for at reducerer sit co2udlslip.

Øjnene hviler til klimatopmødet især på Kina og USA, som tilsammen står bag 40 procent af verdens udslip.