46 medaljer til Grønland

Det blev en spændende weekend for Grønlands landshold i Taekwon-Do i Helsinge med mange medaljer i de forskellige discipliner, selvom storfavoritterne ikke deltog.

Ca. 100 udøvere, dommere og trænere fra Grønland, Norge, Sverige, og Danmark - deltog i det 6. Nordiske Mesterskab som Danmark for første gang stod vært for.

Samuel Nikcless, formand for Dansk Taekwon-Do Union var glad for at det endelig kunne lade sig gøre at realisere drømmen om at afholde mesterskabet på hjemmebane, fortæller formand for Grønlands Taekwon-Do Forbund, Morten Holm.

Grønland, Norge, Sverige og Danmark havde sendt deres bedste udøvere til Helsinge for at vise deres værd. Og de grønlandske holdt sig ikke tilbage for at forsvare deres titler fra sidste år, fortæller Morten Holm.

Selv om dyre billetter var skyld i færre grønlandske deltagere og at de to medaljeslugere Lauritz Heilmann og Angutinnguaq Tittussen ikke kunne deltage, blev det alligevel et superresultat som tidligere set. Grønlands 19 tae-kwondo-udøvere fik 17 guldmedaljer, 15 sølvmedaljer og 14 bronzemedaljer -i alt 46 medaljer.

Ved flere finaler var det udelukkende deltagere fra Grønland, og dermed kunne man se at den grønlandske trup var fuldt overlegen i nogle discipliner og vægtklasser, fortæller Morten Holm.

Der blev også uddelt pokaler til de mest vindende udøvere i deres køn- og vægtklasse:

Årets fighter – junior drenge – Angula Kielsen (Qaqortoq)

Årets fighter – junior piger – Heidi Rasmussen (Nuuk)

Årets fighter – senior damer – Tina Nikodemussen (Maniitsoq)

Powered by Labrador CMS