Grønland svømmede sig til 7. plads

178 svømmere i alle aldre deltog ved Den Store Svømmedag i går søndag.

Disse fire svømmede længst ved dagen. Fra venstre Karale Kielsen med 10100 meter, Maaseeraq Benjaminsen med 13500 meter, Gitte Drachhman med 13100 meter og Pilunnguaq Benjaminsen med 9550 meter.

Den Store Svømmedag, som er arrangeret af Dansk Svømmeunion, er traditionen tro blevet afholdt denne første søndag i oktober i forskellige svømmehaller rundt om i Danmark og i Nuuk.

I alt deltog 178 svømmere i alle aldre i Nuuk fra morgenstunden i svømmehallen Malik.

- Det er både for dem, som normalt færdes i en svømmehal, men det er samtidig også et arrangement, der har til hensigt at få borgere, der normalt ikke benytter de lokale svømmehalsfaciliteter, til at kigge forbi og tage en frisk dukkert i bassinet, oplyser inspektør i svømmehallen Malik, Daniel Kâjangmat Lyberth i en pressemeddelelse.

Flot 7. plads

Deltagerne i Nuuk nåede at svømme samlet 151.850 meter i løbet af de seks timer, som Den Store Svømmedag blev holdt.

Dermed kom Svømmehallen Malik op på 7. plads i år.

- Deltager i Den Store Svømmedag er fra småbørn til ældre, og alle deltagere fik diplom og medalje med hjem. Alle var glade og det blev en succes, oplyser Daniel Kâjangmat Lyberth.

Du kan se resultater fra dagen HER.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS