Huslejen stiger i syv af Selvstyrets boligafdelinger

2.877 huslejere i INI A/S skal forvente huslejestigning fra den første januar 2022. Selvstyret mangler 4,9 millioner kroner i udgifter for at dække akutte reparationer.

Husleje i Nanortalik, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og enfamilie- og dobbelthuse skal forvente en stigning af deres husleje fra den første januar 2022. Der skal ske huslejestigninger i syv af Selvstyrets 16 boligafdelinger.

- Lovgivningen angiver meget klart, at boligafdelingernes budgetter skal være i balance, så udgifterne svarer til indtægterne, siger Naalakkersuisoq for Boliger, Naaja Nathanielsen.

Skimmelsvamp, utætte vinduer og flosset beton er nogle af de ting, som boliglejere lever med rundt om i landet.

1 - 9 procent huslejestigning

Huslejen i de syv boligafdelinger forventes at stige mellem 1,3 til 9 procent. Det betyder, at nogle af huslejerne vil stige med 560 kroner per måned, mens andre vil stige med 50 kroner. Huslejestigningerne sker på baggrund af lejeforordningen, som blandt andet skal sikre vedligeholdelse af boliger.

Naalakkersuisoq for Boliger understreger, at den nødvendige stigning af husleje skyldes manglende midler til vedligehold i en årrække.

I 2018 anslog Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og anlæg, at det kan koste op mod 12 til 18 milliarder kroner, hvis alle boliger skal gøres i stand.

Selvstyret har vurderet, at vedligeholdelsesefterslæbet for selvstyrets boliger alene, er 1,9 milliarder kroner.

Skal reguleres årligt

- Huslejereguleringerne fjerner ikke problemet med manglende vedligehold af Selvstyrets boliger, men sikrer, at meget akutte og helt nødvendige reparationer og driftsudgifter kan håndteres, siger Naaja Nathanielsen og fortsætter:

Læs også: Efterslæb på vej mod nye højder

- Problemet med det manglende vedligehold kræver en stor indsats, og som Naalakkersuisut har forankret i ”Helhedsplan for Boliger”. I dette arbejde deltager også kommunerne. Det er helt afgørende for beboerne, at der nu gøres en reel indsats for at indhente den manglende vedligehold, så lejerne i Selvstyrets boliger har en god og sund bolig.

I forbindelse med budgetlægningen for 2022 i Selvstyrets boligafdelinger, har Naalakkersuisut endvidere besluttet, at huslejen i selvstyrets boliger fremover pristalsindekseres årligt, første gang den 1. januar 2023. Dermed forbygges der mod budgetunderskud i boligafdelingerne, oplyser Selvstyret.

Se tabellet af huslejestigninger herunder:

Powered by Labrador CMS