Covid-19: Fem nye smittede i Nuuk

Siden i går fredag er der fundet fem nye smittede i hovedstaden. Der er flere uden kendte smittekilder og igen børn med kontakt til daginstitutioner, oplyser myndighederne.

Det seneste tal fra landslægeembedet viser, at der er fundet fem nye smittede alle sammen i hovedstaden. På grund af smittespredning, så har myndighederne indsat en vaccinationsbus, så flere kan blive vaccineret.

- Vaccinationsdækningen stiger fortsat, specielt i Nuuk. Der blev vaccineret over 300 i denne uge. Dette er utvivlsomt medvirkende til, at de aktuelle smitteudbrud i Nuuk ikke udvikler sig voldsommere. Det er samtidigt meget synligt, at der er god opbakning til, at udvise stor forsigtighed i befolkningen, oplyser myndighederne.

I går fredag blev 12 nye smittetilfælde fundet i Nuuk. Smitteprocenten er på to procent, mens den er på 0.96 procent i Danmark.

Se de seneste tal herunder:

Powered by Labrador CMS