Nanubørns stifter trækker sig

Stifteren af foreningen Nanubørn, Krissie Berthelsen Winbjerg trækker sig efter 12 års frivilligt arbejde. - Der skal nye kræfter til at drive Nanubørns arbejde, mener hun.

- Fælles for alle projekter har været at hele familien skulle inddrages. Nye kræfter skal sikre dette videre projekt arbejde, siger stifteren.

Krissie Berthelsen Winbjerg har besluttet, at der skal nye kræfter til Nanubørns arbejde i forholde til udsatte og sårbare børnefamilier.

- Vi har i mange år lavet projekter der skulle skabe lys i mørket og tryghed for børnefamilier i Grønland. Igennem væresteder, juleprojekter, samt flere andre projekter. Projekter der alle har haft formålet at hjælpe med at skabe tryghed, selvværd og mønsterbrydning, siger Krissie Berthelsen Winbjerg. Hun takker faste støtter og donationer, som har gjort det muligt, at hjælpe udsatte familier.

Fakta om Nanubørn:

• Alle projekter er skabt med henblik på omsorg og håndsrækninger til familier i nød. (al slags nød)

• Lavede første grønlandske indsamling til fordel for udsatte børn i 2010 og indsamlede lige over en million kr. (havde endnu en indsamling i 2014)

• Har etableret og drevet 3 væresteder fordelt rundt omkring. De kørte tiden ud. I alt 3 år hvert sted.

• Uddeler hvert år julekurve og gaver i hele Grønland i ”børnenes jul projekt”

• Sidder med i Børnealliancen som er et netværk at frivillige organisationer med samme formål.

• Har haft plads i kriminal præventivt råd, og rådet for menneskerettigheder.

• Alt arbejde i Nanu er på frivillig basis og er således ulønnet.

- Fælles for alle projekter har været at hele familien skulle inddrages. Nye kræfter skal sikre dette videre projekt arbejde, siger stifteren.

Nanubørn blev stiftet i 2008 efter et borgermøde om udsatte børnefamilier.

Ny tovholder og leder

Mona Torp er den nye drivkraft i Nanubørns ledelse.

- Mona har en rigtig god indsigt i Nanubørns arbejde, og brænder for at gøre en forskel i sin dagligdag, siger Krissie Berthelsen Winbjerg om sin efterfølger.

Mona Torp er ligesom Krissie Berthelsen Winbjerg selvstændig og har et ønske om at være med til at iværksætte flere initiativer, der kan styrke Nanus målsætning.

- Jeg glæder mig til at sætte mig godt ind i Nanubørns arbejde og med fornyede kræfter i en ny bestyrelse, bringe arbejdet videre, siger Mona Torp.

Powered by Labrador CMS