Organisationsformand: Vi er trætte af, at vente på ny handicaptalsmand
Christina Johnsen stoppede som handicaptalsmand i midten af april, men her i slutningen af august er der endnu ikke fundet en afløser for hende. Det er de grønlandske handicaporganisationer frustrerede over
Der er nu gået fire måneder siden den tidligere handicaptalsmand, Christina Johnsen stoppede som handicaptalsmand, og der er endnu ikke blevet meldt ud offentligt, hvornår der kommer en ny handicaptalsmand. Det er man fra NIIK, de Grønlandske Handicaporganisationer, efterhånden blevet trætte af, og de er frustrerede over at vente.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Fra organisationerne har vi haft et tæt samarbejde med handicaptalsmanden og mærker og mangler den tætte kontakt, vi havde til både Tilioq og handicaptalsmanden, siger formand for Grønlandske Handicaporganisationer, Cecilie Marie Jakobsen, der blev formand i maj, til Sermitsiaq.
Vi fra NIIK venter på, at stillingen som handicaptalsmand bliver besat igen, tilføjer hun.
Hun bemærkede også, at stillingsopslaget til handicaptalsmanden kom meget sent i forhold til, hvornår den tidligere handicaptalsmand, Christina Johnsen stoppede. Departementet for Børn og Unge, som har opgaven i forhold til udnævnelsen af handicaptalsmanden meddeler, at processen kører, og at man fra departementet snart håber, at kunne melde noget ud til offentligheden.
Tegnsprogstolkning
NIIK har skrevet til Naalakkersuisut og opfordret dem til, at de skal begynde at bruge tegnsprogstolkning, når de holder pressemøder, så personer med hørehandicap kan følge med og forstå, hvad der bliver meldt ud. Det er især vigtigt for dem i denne tid, hvor Naalakkersuisut jævnligt holder pressemøder om coronasituationen. Som det er vigtigt for alle at følge med i, men som de døve ikke har mulighed for at følge med i.