Ordblinde bliver ladt i stikken
Er man født ordblind, skal man ikke regne med særlig hjælp fra landets uddannelsesinstitutioner, som hverken har kompetencer eller kapacitet til at tilbyde decideret ordblinde-undervisning, oplyser naalakkersuisoq for uddannelse Peter Olsen.
Om man er ordblind som barn eller voksen så er der ingen hjælp at hente i form af en særlig undervisning, der er målrettet ordblindhed.
Det fremgår af et paragraf 37 svar til Sofia Geisler fra naalakkersuisoq for uddannelse Peter Olsen.
Det eneste, Peter Olsen kan trøste med af oplysning, når det gælder uddannelsesinstitutionerne, er, at flere ”dog med faglig læsning, læse/skrive vejledere samt anvender de online redskabet, der er tilgængelige, som f.eks. Martha, der er en syntetisk grønlandsk stemme, der kan forvandle tekst til tale”.
Majoriaq uden specialtilbud
Sofia Geisler retter også fokus på, hvilke muligheder for personer., der aldersmæssigt er over folkeskolen og som er udfordret med læsning og skrivning, har for at komme på kurser eller lignende, så man kan få løftet sit faglige kompetenceniveau, der kan give én adgang til uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet.
Svaret er ikke opløftende for de voksne ordblinde, hvor eneste trøst er brugen af tekniske hjælpemidler.
Departement for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked oplyser, at Majoriaq, der varetager boglig og ikke-boglig opkvalificering, ikke har permanente specialtilbud til ordblinde.
- Dog har undervisere/elever ved Majoriaq mulighed for at benytte applikationen Sammisat/Suliakka, der giver mulighed for at aflevere opgaver gennem video, lyd kollager og andet, så det skriftlige ikke er den eneste metode at understøtte elevens uddannelsesforløb, står der i svaret fra Peter Olsen.
Ingen nye initiativer
Og de ordblinde skal formentlig ikke regne med, at Peter Olsen har tænkt sig at sætte ordblinde-udfordringen på dagsordenen. Han oplyser nemlig, at han ikke har ”nogen andre relevante oplysninger vedrørende emnet (om ordblinde, red.)”.
Siumuts Katti Frederiksen, der var Peter Olsens forgænger i naalakkersuisoq-sædet, oplyste tilbage i november sidste år, at det ville være ren volapyk at udarbejde en national ordblindetest baseret på danske vilkår på grund af det grønlandske sprogs helt særlige opbygning. I den forbindelse blev det oplyst, at en rapport havde kortlagt, at hver sjette elev i 3. klasse ligger i risiko for at være ordblind.