Gå til hovedindhold

Angutinnguaq Tittussen fortsætter som landstræner

Angutinnguaq Tittussen skal fortsætte som landstræner for Taekwon-Do landsholdet. Greenland Taekwon-Do Federation (GTF) har landet en aftale med landstræneren.

Taekwon-Do udøverne har brug for en disciplineret og målrettet landstræner med den ny strategi for landsholdet. GTF har afholdt seminar med foreningerne i Kangerlussuaq i maj, hvor man blandt andet fokuserede på sportens fremtid i landet.

- I år har forbundet involveret foreninger i et seminar hvor fremtidig strategi blev udformet. Et af de vigtige emner er fokus på landsholds- og talentarbejdet. Fra forbundets side er vi ikke i tvivl om at Angutinnguaq Tittussen er den rette til at løfte opgaven, siger formanden for Taekwon-Do forbundet, Vivi G. Lennert.

Bestyrelsen har lavet en aftale som gælder fra den første juli. Angutinnguaq Tittussen er tilfreds med aftalen og ser frem til et godt samarbejde.

Landstræneren Angutinnguaq Tittussen
Greenland Taekwon-Do Federation

- Jeg er glad for at GTF giver mig mulighed for at fortsætte med udviklingen af landsholdsarbejdet. Jeg glæder mig til, i tæt samarbejde med GTF, at være med til at udforme og realiserer rammerne, vi har sat sammen i forhold til landsholdsarbejdet. Selvom Covid-19 har været en hæmsko i landsholdssammenhæng glæder jeg mig fremadrettet til at stå i spidsen for udvikling af landsholdsudøvere og talenter, siger Angutinnguaq Tittussen.

Der er omkring 400 Taekwon-Do udøvere over hele landet. Forbundet afholdte GM i Taekwon-Do, som blev sendt online i november 2020 med hjælp fra det Internationale Taekwon-Do Forbund. De havde dommere blandt andet fra Hong-Kong, Bulgarien og USA. Før coronatiden var der GM i 2019 i Nuuk. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER