Grønlandsk børnebog udgives i Rusland

Lana Hansens børnebog Sila udkommer snart i Rusland. Det er den første bog fra Grønland, som bliver udgivet i Rusland, og der er stor entusiasme for bogen blandt russerne, fortæller forfatteren.

Børnebogen er ved at blive trykt i Moskva. Sila

Lana Hansen udgav sin klimaeventyr børnebog Sila tilbage i 2009, bogen er udgivet både på grønlandsk, dansk, fransk, engelsk, inuktitut og norsk-samisk.

Nu er bogen ved at blive trykt i Moskva. Forfatteren er i den forbindelse inviteret til Rusland i slutningen af september.

- Jeg er blevet inviteret til Rusland af den Danske ambassade i Rusland. Den Russiske ambassede i Danmark vil blandt andet uddele bøgerne til Center for Russisk videnskab i København, siger den begejstrede forfatter og kunstner Lana Hansen til Sermitsiaq.AG.

Bogen oversat direkte fra grønlandsk

Lana Hansen var overrasket over, at hendes bog Sila var blevet oversat direkte fra grønlandsk til russisk.

- Min bog kurator i Rusland Eleena Dorofeeva har sendt bogens omslag til mig og oplyst, at der er i alt ti russere, der kan forstå og tale grønlandsk. Sjovt nok er bogen direkte oversat fra det grønlandske sprog til det russiske sprog. Oversætteren er russisk, siger Lana Hansen.

Forfatteren er inviteret til den russiske ambassade i Danmark, når bogen skal udgives. Mens hun også er inviteret til Rusland senere på året for at lancere klimaeventyret for russerne.

- Jeg er overrasket og glad over russernes entusiasme, afslutter Lana Hansen med et grin.

Bogen handler om at redde naturen fra forurening, den globale opvarmning og dens følger. Sila blev normineret til Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris tilbage i 2010.

Powered by Labrador CMS