Nyt byggeri i Nuuk til en halv milliard

Permagreen Grønland A/S bygger 237 boliger for investeringsselskabet Imeqarfik ApS.

Boligbyggeriet i Inussussuaq set fra Radiofjeldet i Nuuk. De tre lyse blokke på byggefelterne 8, 9 og 10 får en fantastisk udsigt til Sermitsiaq; de to mørke blokke på byggefelterne 11 og 12 får en flot udsigt over Nuuk til Nordlandet

Rettet mandag 13.10 Der stod tidligere, at Nukissiorfiit har planer om at droppe vandsøen, men det er ikke korrekt. Nukkissorfiit har undersøgt mulighederne for at omlægge vandforsyningen ved Nuuk, men der er ingen konkrete planer om at droppe vandsøen, da der vil være omkostninger forbundet med en sådan omlægning, oplyser Nukissiorfiit.

Kissarneqqortuunnguaq, på dansk Vandsøvej, snor sig fra H. J. Rinksvej til vandsøen i Nuuk, og i de allerseneste år har vejen været præget af kraner og stor byggeaktivitet, mens der er lagt fjernvarme, el, kloak, vandledninger og telekabler til de nye boliger i området, skriver avisen Sermitsiaq.

For enden af vejen, helt oppe ved vandsøen, har entreprenørfirmaet Permagreen Grønland A/S anlagt en 350 meter arbejdsvej, som fører op til et stort plateau med en fantastisk udsigt: Mod nordøst over Nuussuaq til et sneklædt Sermitsiaq, mod sydvest over midtbyens tage til Nordlandet.

Helt nye muligheder

– Udsigten er områdets helt store værdi, noterer kommuneplantillægget for området.

I dette område, kaldet Inussussuaq, bygger Permagreen 237 boliger for investeringsselskabet Imeqarfik ApS. De første boliger står klar til indflytning i april 2023, de sidste i sommeren 2025. Det nye boligkvarter er placeret i et naturskønt og afgrænset område, men ligger alligevel i gå-afstand fra idrætsfaciliteter, daginstitutioner og klubber, hotel og restauration, kunstmuseum, butikscenter og den kommende skole i midtbyen. En sti med belysning vil forbinde det nye boligområde med bydelen Qernertunnguit.

Området omkring vandsøen spiller også en vigtig rolle i kommunens planer om et grønt og rekreativt område i Nuuk. En forudsætning for at udvikle hele området for enden af Kissarneqqortuunnguaq er, at Grønlands energiforsyning Nukissiorfiit sløjfer brugen af vandsøen. Det vil til gengæld åbne for helt nye muligheder for stedets beboere og besøgende.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS