Futsal: KAK ansætter ungdomslandstræner
Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat (KAK) har ansat John Eldevig som landstræner for U19-landsholdet.
Annonce
Fodboldforbundet KAK har målsætning om at styrke talentområdet i både futsal og fodbold, da det er talenterne som kommer til at tage pladserne på A-Landsholdet i fremtiden.
Derfor har forbundet ansat landstræner i futsal for U19-drengene, hvor John Eldevig er blevet ansat på posten, skriver KAK i en pressemeddelelse.
- Jeg ser frem til at udvikle disse unge spillere og gøre dem parate til at træde ind på A-landshold, så springet ikke bliver så stort for dem, siger John Eldevig i meddelelsen.
Første opgave for den nye U-landstræner bliver at overvære de kommende og igangværende turneringer. Her skal spillerne ses i kamp og der skal udvælges bruttolandshold som skal samles i midt maj.