To år i anstalten for brandstiftelse

En 47-årig mand fra Paamiut blev torsdag idømt to års anstaltsanbringelse for brandstiftelse og for at udsætte andre personers liv for fare.

Manden var alene og beruset da han satte ild til sin egen lejlighed, som ved branden blev total udbrændt. Han kunne ved retten i Paamiut ikke rigtig forklare, hvorfor han satte ild til lejligheden.

– Udover hans egen lejlighed, som blev fuldstændig udbrændt, blev også andre otte lejligheder beskadiget, med røg- og vandskader, hvor INI måtte genhuse beboerne, siger stationsleder i Paamiut, Christer Nielsen.

Branden skete den 29. december 2008 i et af lejlighederne på blok R i Paamiut. Branden bredte sig hurtigt til tredje og fjerde sal, og flerepersoner blev kørt til sygehuset med en kraftig formodning om røgforgiftning.

Branden udviklede så kraftig en varmeudvikling, at en del af betonen sprang flere steder, og 17 brandfolk måtte arbejde på at slukke branden.

Powered by Labrador CMS