Borgmester eller ej: Peter Olsen vil afvente opkald fra Múte
Inuit Ataqatigiits Peter Olsen har fået et kanonvalg til både Inatsisartut- og kommunalvalget. Han er ikke helt afklaret med, om han vil tage borgmesterposten i Kommune Qeqertalik.
Peter Olsen (IA) stillede op til både Inatsisartut og kommunalvalget i Kommune Qeqertalik.
Han fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget med 442 personlige stemmer, mens han er også blevet valgt ind i Inatsisartut med sine 255 personlige stemmer.
- Det er fuldstændig en utrolig følelse, jeg har lige nu, og jeg har svært ved at tro på, at jeg har fået så mange personlige stemmer, siger Peter Olsen til Sermitsiaq.AG.
Det svære valg
Han har nemlig drømt om at blive borgmester én dag i kommunen.
- Men jeg har også i den grad ønsket at blive medlem af Naalakkersuisut. Hvis vores formand Múte Bourup Egede ringer til mig og vil have, at de har behov for mit arbejde som Naalakkersuisut, vil jeg stå i en meget svær situation. Det er uvirkeligt, hvordan de to valg har udviklet sig, og jeg er nærmest i den syvende himmel lige nu, fortæller Qeqertalik-topscoreren ved kommunalvalget.
Er ikke afklaret endnu
Peter Olsen vil først have samtaler med sine nærmeste familie samt Múte Bourup Egede i de kommende dage, inden han træffer en endelig beslutning.
- Lige nu ved jeg ikke, hvad jeg ville vælge, altså mellem en borgmesterpost eller medlem af Naalakkersuisut, det skal jeg ærligt at sige. Og jeg vil ikke have, at jeg skuffer mine vælgere. Derfor skal jeg virkeligt tænke mig om, lyder det fra Peter Olsen.
I Kommune Qeqertalik fik han, som skrevet, flest personlige stemmer. Borgmester i den seneste valgperiode, Ane Hansen, fik 387 personlige stemmer.
I samme kommune fik Inuit Ataqatigiit ni mandater, Siumut fire, mens Demokraatit og Atassut fik én mandat hver.