Gå til hovedindhold

Uran og indianere: Masser af forurening

Navajo-indianerne i USA har nul-tolerance for uranudvinding. Efter årtier med miljøforurening og kræft mener de fleste, at uran skal blive, hvor det er – i jorden. Hold jer fra det, lyder advarslen fra indiansk aktivist, der gerne inviterer grønlændere på rundvisning.

EKSTRA: Nyhedshjemmesiden Sermitsiaq.AG bringer frem til valget en række udvalgte artikler i fuld længde fra mediehusets to landsækkende aviser Sermitsiaq og AG. Det sker ud fra et publicistisk ønske fra ledelsens side om at tilføre vælgerne mest mulig viden og journalistik forud for valget den 6. april. Artiklerne fra nye aviser vil ikke blive offentliggjort på nettet samtidig.

For ganske nyligt, den 12. februar, fik Navajo-indianerne i det sydvestlige USA en glædelig nyhed. Miljøagenturet under den nye Biden-regering havde bevilget 220 millioner dollar – 1,3 milliarder kroner – til en delvis oprydning efter årtiers uranudvinding på indianernes område.

Beløbets størrelse siger noget om problemets størrelse.

- I tidens løb – primært under Den Kolde Krig – blev 300 millioner ton uranmalm udvundet fra omkring 500 miner. De er ikke i brug mere, men sætter alligevel den dag i dag deres præg på livet i The Navajo Nation, hvor radioaktiv forurening stadig har en negativ indvirkning på folkesundheden i form af kræft og andre sygdomme, siger miljøaktvisten Leona Morgan.

Hun er selv navajo – eller diné, som er det oprindelige navn for stammen, og som hun derfor foretrækker. Igennem de seneste 12 år har hun kæmpet sin egen kamp for, at uran ikke skal udvindes, men blive, hvor det er – nede i jorden.

- Flere i min familie er døde eller har haft helbredsproblemer, inklusive cancer. Det er faktisk derfor, at jeg tog kampen op, siger hun.

Det var her i The Navajo Nation – et ørkenagtigt område, der er en halv gange større end Danmark – at uran til verdens første atombomber blev udvundet. De tog livet af ikke alene et stort antal japanere, men også en del indianske minearbejdere og andre af reservatets beboere. Siden leverede minerne uran til opbygnngen af det amerikanske atomarsenal og til atomkraftværker.

- Udvinding af uran er ikke alene et spørgsmål om penge og helbred. Det er også et moralsk spørgsmål. Atomvåben og atomkraft er begge et produkt af uranudvinding, siger Leona Morgan.

De fattige manipuleres

Navajo-stammen indførte ”nul-tolerance” for udvinding af uran i 2005. Siden er der også kommet et forbud mod at transportere radioaktivt materiale gennem Navajo Nation.

Opbakningen til denne politik er ifølge Leona Morgan bred. Men der er også medlemmer af stammen, der støtter, at miner skal genåbnes:

- Det er ikke fordi, de støtter uranudvinding som sådan, men de vil gerne have et arbejde, så de kan brødføde deres familier. På den måde manipuleres de fattige.

- Det bliver til en kamp mellem navajoer indbyrdes uden selskabernes direkte deltagelse. Det er en meget vellykket taktik. På samme vis køber de et par fremtrædende personer fra stammen for store beløb til at være selskabernes talsmænd. En rafineret form for undertrykkelse.

På den måde bliver nogle få individer rige, siger Leona Morgan, mens livskvaliteten for det store flertal ikke bliver bedre. De står tilbage med et forurenet miljø.

Den største enkeltstående forurening i området fandt sted i sommeren 1979 ved byen Church Rock. Her blev restmaterialet fra en mine, såkaldte tailings, opbevaret i en kunstig sø. Men dæmningen kunne ikke holde, og over 1000 ton radioaktivt slam og millioner af kubikmeter surt og forurenet vand løb ud i en flod og ødelagde drikkevandet. Udslippet af radioaktivt materiale var større end ved ulykken på atomkraftværket på Tremiliøen i Pennsylvania tre måneder tidligere.

Endeløse problemer

I forhold til eventuel uranudvinding i Grønland beder Leona Morgan befolkningen om at huske på, at konsekvenserne af deres beslutning kan række langt, langt ud i fremtiden.  Det er ikke slut, når minen engang er lukket. Forureningen vil fortsat være der.

- Hvorfor skabe sig endeløse problemer, når vi har erfaringer fra mange steder at trække på – USA, Australien, Canada, Mongoliet, Kasakhstan. Alle de steder lider folk fortsat. Grønlændere burde tage på besøg og konstatere det ved selvsyn. Ingen af disse steder er folk blevet rige.

Leona Morgan siger, at folk fra Grønland også er velkomne til at komme på besøg hos hende. Så vil hun vise dem rundt – og få dem til at forstå, at deres stemme den 6. april ikke kun drejer sig om den næste valgperiode på fire år, men at den kan få konsekvenser, som hun siger på det nærmeste rækker ind i evigheden.

Artiklen er hentet fra avisen AG, der udkom i uge 9:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER