Royale isterninger

Kronprins Frederiks gæster får grønlandsk indlandsis i deres drinks til 40 års-festen lørdag.

Kronprins Frederik fyldte 40 mandag den 26. maj.

Kronprins Frederik har bedt om, at der skal være grønlandsk is i han gæsters glas, og derfor blev 50 kilo isterninger afleveret til Fredensborg Slot fredag. Det fortæller freelancejournalist Finn Jørn Jakobsen, der har forbindelser til kongehuset, og som fik henvendelsen, som han formidlede videre til de rette personer.

Isterningerne blev sponsoreret af Royal Greenland og det var Finn Jørn Jakobsen, der overbragte isen til slottet.

Isterningerne var købt i Kamik-butikken i Strandgade på Christianshavn.

Kronprins Frederik fejrer sin 40 års fødselsdag lørdag med en fest på Fredensborg for 150 gæster.

Powered by Labrador CMS